Strategi 2030 – Danmarks mest nærværende pengeinstitut
Ja, du kan klare meget på egen hånd i net- eller mobilbanken. Ja, du kan regne på, hvad det vil koste dig om måneden at købe et hus, et sommerhus eller en bil.
Det til trods vil de fleste af os – unge som ældre – stadig gerne tale med et menneske af kød og blod, før de store beslutninger bliver truffet. Og have en afdeling i nærheden, man kan slå et smut forbi, hvis der skal hentes valuta til rejsen eller der brug for praktisk hjælp.
Sådan har det altid været i Middelfart Sparekasse. Og sådan skal det også være fremover. Her møder mennesker mennesker.
Vi holder fast i nærværet og tilgængeligheden
Vi vil gøre os umage for at komme endnu tættere på vores kunder. Vi skal der være, når kunderne rækker ud til os, og vi skal række ud til kunderne, når vi ser muligheder for dem. Det er det, vores vision om at blive Danmarks mest nærværende pengeinstitut, handler om.
Digitaliseringen kan betyde, at vi i mange sammenhænge kan klare tingene på afstand. Vi holder fast i nærværet og tilgængeligheden. Det er det, vi er bedst til i Middelfart Sparekasse, og vi bruger de kommende år på at fastholde – og nytænke – nærværet med vores kunder.
Det kan du læse meget mere om i vores Strategi 2030 – Danmarks mest nærværende pengeinstitut.