28. november 2019
Hvilken arbejdsplads ser de ansatte i finanssektoren som den mest attraktive? Svaret er: Middelfart Sparekasse.
Nichemediet Finanswatch og analysebureauet Wilke har netop gennemført undersøgelsen “Medarbejderimage 2019”. Cirka 3.500 medarbejdere i finanssektoren har deltaget i undersøgelsen, og på baggrund af resultaterne konkluderer Finanswatch og Wilke, at Sparekassen er den mest attraktive arbejdsplads i finanssektoren.
Det er vi enormt stolte af. Det er vigtigt for os at have en god arbejdsplads. For medarbejdernes skyld, men så sandelig også for kundernes skyld. For vi ved, at tilfredse medarbejdere giver kunderne den bedste service, og til syvende og sidst er det tilfredse kunder, vi lever af og for.
Ud over, at tilfredse medarbejdere giver dig som kunde den bedste oplevelse, så giver det andre fordele at have det bedste image i sektoren. Når vi skal ansætte nye kolleger, så får vi altid mange ansøgninger fra dygtige folk, som ønsker at arbejde i Sparekassen. Og det er jo helt logisk, at man gerne søger mod en arbejdsplads med høj trivsel.
Undersøgelsen består af en række udsagn, som alle respondenter har forholdt sig til. Ud over det overordnede image-spørgsmål – “Hvad er din overordnede opfattelse af virksomheden”, er der også otte underliggende udsagn.
Ud af de otte, er Middelfart Sparekasse nummer et i de seks:
Har du også lyst til at blive en del af holdet i Middelfart Sparekasse, så hold øje med vores oversigt over ledige stillinger – vi søger løbende nye kolleger til både hovedsædet og vores afdelingsnet.