Forside Nyheder Velkommen til Pia Dahl Haughuus – ny erhvervsrådgiver i Horsens Horsens
Velkommen til Pia Dahl Haughuus
7. februar 2024
Vi har budt velkommen til en særdeles erfaren kollega i vores Horsens-afdeling. Det er 58-årige Pia Dahl Haughuus, som har arbejdet med erhvervskunder i den finansielle sektor i 37 år – de seneste syv år som erhvervsrådgiver i Nykredit i Horsens.
Book et møde med Pia
Nu er det altså erhvervskunderne i Middelfart Sparekasse, som får glæde af Pia Dahl Haughuus’ mange års erfaring på området.
Hun flyttede til Vejle for et par år siden, men har et nært forhold til Horsens, hvor hun har boet i 53 år og haft det meste af sit arbejdsliv – på nær en enkelt afstikker til Silkeborg.
Jeg bor i Vejle med min kæreste, men har boet i Horsens siden jeg var barn, så jeg har altid betragtet Horsens som min by. Derfor er det også helt naturligt for mig at fortsætte min karriere her.
Det bliver spændende at lære min nye portefølje af erhvervskunder at kende, og jeg kommer helt sikkert til at gøre mit bedste for at yde en værdiskabende finansiel rådgivning og skabe gode kundeoplevelser.
Og så ser jeg naturligvis også frem til at lære nye kolleger og samarbejdspartnere at kende.
Efter eget udsagn fulgte Pia sit hjerte, da hun sagde ja til jobbet i Middelfart Sparekasse:
Jeg har altid kun hørt positiv omtale af Middelfart Sparekasse fra såvel kunder som medarbejdere, og så har mødet med afdelingsdirektør Peter Nygaard og HR-direktør Helle Lund Gregersen på alle måder været en god oplevelse. Jeg ser frem til at blive en del af den særlige kultur i sparekassen og arbejde sammen med Peter og resten af holdet i afdelingen.
Privat er Pia et udpræget familiemenneske og bruger meget af sin tid med børn, børnebørn, familie og venner. Hun holder af naturen, og gåture i skov og strand er i høj kurs. Pia holder formen ved lige ved at svømme et par gange om ugen.
Hvorfor skal du blive erhvervskunde i Middelfart Sparekasse?
Personlig rådgivning
Du får en personlig erhvervsrådgiver, som kender dig og din virksomheds økonomi, og som er til at kontakte direkte. Det mener vi er den bedste måde til at opbygge gensidig tillid og et langvarigt forhold.
Book et møde med Pia her
Danmarks bedste image
Kunderne placerer os hvert år i top i undersøgelser om kundetilfredshed, image og digitale løsninger. I 2023 blev vi for syvende gang siden 2016 kåret af bankkunder i Danmark til pengeinstituttet med det bedste image. Det gør os særligt stolte, at vi fremhæves for vores service, rådgivning og troværdighed.
Tjek os på Trustpilot
Læs mere om vores anerkendelser
Vi er demokratiske og selvejende
Vi er en selvejende, demokratisk virksomhed. Det betyder, at ingen ejer Sparekassen. Den øverste myndighed er Repræsentantskabet, som vores garanter vælger – og kan vælge at stille op til. Ved seneste valg i februar 2021 kunne vores garanter stemme på 128 kandidater til de i alt 50 pladser i Repræsentantskabet.
Læs mere om Sparekassens demokrati
Vi støtter lokalt
En del af vores overskud går til at skabe et aktivt foreningsliv i de lokalsamfund, vi er en del af. Foreningslivet er en vigtig del af både lokalsamfundet og Sparekassen. Hvert år uddeler vi tæt på 500 sponsorater og er sammen med lokale foreninger involveret i over 150 arrangementer om året.
Se, hvordan vi støtter lokalt
Du er altid velkommen til at kontakte os
Hvis du vil hilse på en sparekasse, hvor kundetilfredshed og medarbejdertilfredshed er kerneværdier – sammen med en stærk ambition om at bidrage positivt til udviklingen af (lokal)samfundet, så kig ind til os.