Forside Nyheder Velkommen til Dennis Storgaard – ny erhvervsrådgiver i Middelfart Middelfart Erhverv
Velkommen til Dennis Storgaard
8. december 2023
Vi har budt velkommen til en ny erhvervsrådgiver i hovedsædet i Middelfart, nemlig 40-årige Dennis Storgaard, som har været beskæftiget i den finansielle sektor siden 2005.
Senest i Fynske Bank, hvor han har arbejdet fire år som filialdirektør i Fredericia og senere som erhvervskundechef i forbindelse sammenlægningen af erhverv i Kolding for afdelingerne Middelfart, Fredericia og Kolding.
Book et møde med Dennis
Nu får Dennis sin daglige gang i erhvervsafdelingen i Havnegade 21 i Middelfart.
Relationen til kunderne er det vigtigste for mig i jobbet som rådgiver. Jeg giver meget af mig selv i relationen til virksomhedsejerne og ønsker at være mere end blot en leverandør.
Der findes ikke en bedre følelse i jobbet end at give kunder mere, end de havde forventet. Og så er det selvfølgelig lige så vigtigt for min arbejdsglæde at have nogle gode kolleger, som jeg kan sparre, grine og dele succeser med.
Jeg er også meget begejstret for den værdibaserede tilgang til medarbejdere, kunder og lokalområdet, som definerer Middelfart Sparekasse indefra.
Dennis bor i Erritsø med sin hustru og to børn og er lokalt engageret i forskellige foreninger i forbindelse med børnenes aktiviteter inden for håndbold og svømning. Derudover er han med i et jagtkonsortium, hvor der tankes op på social hygge og mentalt overskud. Jagten giver ifølge Dennis en god mulighed for at være i ét med naturen og gå offline for en stund.
Hvorfor skal du blive kunde i Middelfart Sparekasse?
Personlig rådgivning
Du får en personlig erhvervsrådgiver, som kender dig og din virksomheds økonomi, og som er til at kontakte direkte. Det mener vi er den bedste måde til at opbygge gensidig tillid og et langvarigt forhold.
Book et møde med Dennis her
Tilfredse kunder
Kunderne placerer os hvert år i top i undersøgelser om kundetilfredshed, image og digitale løsninger. I 2022 topper vi blandt andet som pengeinstituttet med det bedste image – både blandt kunder og blandt ansatte i sektoren – og som pengeinstituttet med de bedste digitale kundeløsninger.
Tjek os på Trustpilot
Læs mere om vores anerkendelser
Vi er demokratiske og selvejende
Vi er en selvejende, demokratisk virksomhed. Det betyder, at ingen ejer Sparekassen. Den øverste myndighed er Repræsentantskabet, som vores garanter vælger – og kan vælge at stille op til. Ved seneste valg i februar 2021 kunne vores garanter stemme på 128 kandidater til de i alt 50 pladser i Repræsentantskabet.
Læs mere om Sparekassens demokrati
Vi støtter lokalt
En del af vores overskud går til at skabe et aktivt foreningsliv i de lokalsamfund, vi er en del af. Foreningslivet er en vigtig del af både lokalsamfundet og Sparekassen. Hvert år uddeler vi tæt på 500 sponsorater og er sammen med lokale foreninger involveret i over 150 arrangementer om året.
Se, hvordan vi støtter lokalt
Du er altid velkommen til at kontakte os
Hvis du vil hilse på en sparekasse, hvor kundetilfredshed og medarbejdertilfredshed er kerneværdier – sammen med en stærk ambition om at bidrage positivt til udviklingen af (lokal)samfundet, så kig ind til os.