Vær på vagt – der er svindlere på spil
20. marts 2019
En eller flere udspekulerede svindlere ringer i disse dage til kunder i danske banker og sparekasser. De giver sig ud for at være fra dit pengeinstitut og beder om oplysninger som fx dit NemID for efterfølgende at kunne få adgang til dine bankkonti.
Udlevér aldrig dit NemID eller andre personlige oplysninger over telefonen. Vi vil aldrig ringe til dig og bede om den slags oplysninger. Hvis du er blevet kontaktet og har udleveret nogle af dine personlige oplysninger, så handler det om hurtigst muligt at få lukket svindlernes adgang til fx dine bankkonti.
I vores åbningstid mellem 10 og 16 kan du kontakte din lokale afdeling, så er vi klar til hjælpe. Uden for åbningstiden kan du kontakte vores hotline på tlf. 64 22 22 62.
Hvis du har udleveret dit NemID til andre, kan du straks spærre det her.