Større tekst
- 100% +
Læs op

Tilfredshed med afkast fra grøn investering

21. august 2024

Jens-Peter Nepper er uddannet biolog, og blandt andet derfor er grønne investeringer en naturlig ting for ham – afkastet interesserer ham mindre.

Nej til våben, tobak og fossile brændstoffer

Udsigten til store afkast er ikke afgørende, når Jens-Peter Nepper sammen med sin kone investerer opsparing og pensionsmidler.

I stedet er blikket rettet stift mod de grønne og bæredygtige investeringsmuligheder, Middelfart Sparekasse tilbyder.

– Vi har altid holdt os fra investeringer i våben, tobak, olie og gas, for vores investeringer handler ikke alene om afkast, fortæller Jens-Peter Nepper.

Det er oplagt

Hos Middelfart Sparekasse er ambitionen fortsat at udbygge tilbuddet af produkter og services, der understøtter kundernes mulighed for at træffe et bæredygtigt valg, når de investerer.

Samtidig er der et stort fokus på at skabe gennemsigtighed med henblik på at identificere investeringsaktiviteter, hvor det er muligt at reducere klimaaftrykket.

– Jeg er uddannet biolog, og min kone er ligeledes en stor naturelsker, så for os er det oplagt at investere bæredygtigt, så vi ikke skader miljøet, fortæller Jens-Peter Nepper, der også kører elbil på grøn strøm.

Ikke desperat brug for afkast

Klimabevidstheden kombineres med en investeringsstrategi, der ikke nødvendigvis indeholder store afkast på kort tid – grønne investeringer er investeringer i vores fremtid – men Jens-Peter Nepper klager ikke.

– Jeg er tilfreds med de afkast, vi får fra de grønne investeringer. Størrelsen på afkast interesserer mig egentlig ikke voldsomt, siger Jens-Peter Nepper og tilføjer:

– Jeg glæder mig bare over, at der er et afkast, og det er jo ikke sådan, at vi desperat har brug for pengene. Investeringerne står stille og roligt og arbejder, og de gør det til gavn for vores klima og miljø, hvilket vi har det godt med.

Han får hjælp til investeringerne hos professionelle fagfolk i Middelfart Sparekasses formue- og investeringsafdeling, og det er en løsning, der sammen med de grønne produkter passer Jens-Peter Nepper godt.

Vil du have hjælp til grønne investeringer

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp til at komme i gang med grønne investeringer.

Book møde Ring mig op
Investering
Vil du også i gang?
Læs mere
Investering
Få styr på din bæredygtighedsprofil
Læs mere
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os