Christian Christiansen - rådgiver i Vejle
1. februar 2022
Tak, fordi du kigger forbi. Jeg er Christian Christiansen – en god, gammeldags bankmand, der leverer solide, økonomiske løsninger for private kunder. Dette endda suppleret med udpræget humoristisk sans.
På den ene side har jeg et stærkt fundament inden for investering, bolig, gældspleje, finansiering og pension. Det motiverer mig at se rundt om de økonomiske hjørner og sikre det optimale set-up på langt sigt. Bankforretning er mit hjerteblod.
På den anden side er jeg optaget af old school bankdrift baseret på ordentlighed og fairness. Jeg kan tale med alle mennesker, er hudløst ærlig, og jeg laver ikke løsninger, som jeg ikke kan stå inde for.
Mange år i Jelling – nu i Vejle
Jeg startede som elev i Jelling Sparekasse i midten af 80’erne, og har siden da arbejdet i sammenlagt knap 13 år i Jelling, hvor jeg også stadig bor.
I dag arbejder jeg i Middelfart Sparekasses afdeling i Vejle, hvor jeg har været siden 2018.
Book et møde med mig