Sidste frist for at indbetale på din pension i 2023
Større tekst
- 100% +
Læs op

Sidste frist for at indbetale på din pension i 2023

5. december 2023

Hvis du har overførsler eller betalinger til din pensionsopsparing, der skal nå frem inden 2023 løber ud, så vær opmærksom på fristerne for at overføre.

Skal du overføre mellem konti i Middelfart Sparekasse, kan du overføre penge i netbanken eller mobilbanken senest fredag 29. december 2023 kl. 19.30*

Pension eller aldersopsparing i Middelfart Sparekasse

Har du en aldersopsparing, kan du indbetale 8.800 kr. – eller måske endda 56.900 kr. i 2023.

Loftet for, hvor meget du kan indbetale på en aldersopsparing, afhænger af din alder. Har du mere end syv år til din folkepensionsalder, kan du indbetale 8.800 kr. i 2023. Hvis der er syv år eller mindre til din folkepensionsalder, kan du indskyde 56.900 kr. årligt på din aldersopsparing.

Har du en ratepension, kan du indbetale 60.900 kr. i 2023. Husk også at tage højde for evt. indbetalinger til din pensionsordning via din arbejdsgiver.

Overførsel til andre pengeinstitutter

Har du en opsparing i et andet pengeinstitut, skal overførslen laves:

  • Standardoverførsel: Sidste frist er torsdag 28. december 2023 kl. 19.30*
  • Sammedagsoverførsel: Sidste frist er fredag 29. december 2023 kl. 12.00*

*Vil du være på den sikre side, er det en god ide at overføre beløbet senest torsdag 28. december 2023.

Læs mere her
Se vores åbningstider i julen
Læs mere Se vores åbningstider i julen
Læs mere om løsningerne til din pension
Pension - en del af din formue
Læs mere Pension - en del af din formue
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os