Fokus på digital sikkerhed
Sådan beskytter du din virksomhed
3. februar 2021
Er din virksomhed beskyttet mod online svindel?
Direktørsvindel, phishing og andre digitale svindelnumre kan koste din virksomhed dyrt. Derfor er det vigtigt at være bevidst om kendetegnene på online svindel.
Du kan læse mere om, hvilke digitale trusler der truer din virksomhed på sikkerdigital.dk/virksomhed
Kan du genkende faktura-bedrageri?
Snyd med fakturaer kan ramme dig, uanset om du er medarbejder i en virksomhed eller privatperson. Faktura-bedrageri kan være, hvis du eller din virksomhed har modtaget en faktura eller en anmodning om overførsel af penge fra en falsk
afsender.
Værktøjer der styrker virksomhedens digitale sikkerhed
På sikkerdigital.dk/virksomhed kan du styrke virksomhedens digitale sikkerhed med en række værktøjer.
Sikkerdigital og Erhvervsstyrelsen har også lavet en folder, hvor du kan læse mere om de forskellige værktøjer, tage et sikkerhedstjek og teste om din virksomhed håndterer personoplysninger korrekt.