John Hauge Nielsen, afdelingsdirektør i Middelfart Sparekasse i Vejle
Print Friendly, PDF & Email
Share Button

Middelfart Sparekasses tre afdelinger i Vejle-området er fra mandag den 21. januar blevet til én. De tre afdelinger på Vestre Engvej, i Vindinggård Center og i Ødsted er flyttet sammen på Toldbodvej 2.

Fra første minut var der kø ved kassen, så kunderne havde til afdelingsdirektør John Hauge Nielsens glæde fanget budskabet om den nye adresse.

Allerede i fredags var de første kunder forbi for at bruge vores nye hæveautomat. Og det er dejligt at se, at kunderne kan finde os allerede fra første åbningsdag, siger John Hauge Nielsen.

Fordel for både kunder og kolleger

Han står i spidsen for den samlede Vejle-afdeling med cirka 30 medarbejdere.

Det vi opnår ved at samle afdelingerne er, at vi samler vores kompetencer under ét tag. Det betyder, at vi kan spille hinanden gode og dermed levere endnu bedre rådgivning til kunderne, siger John Hauge Nielsen.

Han mener, at den nye placering er ideel.

Vi kommer helt tæt på udviklingen i Vejle ved at komme på havnen. Vi vil gerne mere i Vejle, og den synlighed, vi har på vores nye adresse, er et perfekt udgangspunkt.

Reception fredag den 1. februar

Den officielle indvielse af de nye lokaler sker fredag den 1. februar fra kl. 14 til 17. Her inviterer Middelfart Sparekasse til reception i de nye lokaler.

Jeg håber at se både venner, samarbejdspartnere, forretningsforbindelser og særligt rigtigt mange kunder, siger John Hauge Nielsen.

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret med, hvad der sker i Sparekassen.

  • Jeg accepterer, at Middelfart Sparekasse må kontakte mig på e-mail om relevante emner som pension og investering samt alle de kultur- og sportsarrangementer Middelfart Sparekasse arrangerer eller støtter. Jeg accepterer desuden, at mine data behandles med henblik på at sende mig så relevant information som muligt.Læs mere om betingelserne for Middelfart Sparekasses nyhedsbrev her >>

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.