I takt med at corona-virus kommer mere under kontrol, gør vi i Middelfart Sparekasse også klar til at kunne åbne dørene til alle vores afdelinger igen. Det gør vi fra mandag 18. maj, hvor dørene igen vil være åbne mellem 10 og 16 alle hverdage.
Åbent, men stadig med afstand
Selv om vi åbner dørene igen, så er vi ikke tilbage til hverdagen før corona-krisen. De helt grundlæggende anbefalinger om at spritte af og holde afstand gælder også i Sparekassen. Høj hygiejnestandard giver tryghed for både kunder og medarbejdere, så vi er både klar med et smil og håndsprit, når du kommer ind i din afdeling.
Flere kasser er nedlagt
Tidligere på året annoncerede vi, at vi ville nedlægge kassen i række afdelinger i løbet af maj og juni. Beslutningen traf vi med udgangspunkt i et fortsat fald i antallet af ekspeditioner ved kassen. På grund af corona-krisen har vi ikke haft kasseekspedition i vores afdelinger siden den 11. marts. Når vi åbner igen mandag 18. maj, tilbyder vi kassebetjening i fire afdelinger: Middelfart, Vejle, Kolding og Aarhus.
Vi er klar til at hjælpe
Da corona-krisen gjorde, at vi lukkede alle afdelinger, fik vi hjulpet mange af de kunder, som tidligere benyttede kassen, godt i gang med alternativer i form af kort, brug af hæveautomat osv. Nu har vi endnu bedre mulighed for at hjælpe, da afdelingen er åben hver dag mellem 10 og 16. Og vi er altid klar til at hjælpe. Både med rådgivning og praktisk hjælp, så benyt endelig, at døren til din afdeling snart er åben igen.
Vi glæder os til at se dig – hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på kasse@midspar.dk. Så vender vi hurtigt tilbage med svar.