12. februar 2020
Det skal være en god oplevelse at komme på besøg i Middelfart. Både for voksne og børn. De voksne har flere ærinderne end de yngste, så for at give de mindste et indblik i, hvordan der ser ud i Sparekassen – og hvad der foregår – har vi lavet en godnathistorie med Vilter Ørngot og Sparekassens maskotter.
Dit barn er tiltænkt hovedrollen i fortællingen, der blandt andet afslører, hvorfor både medarbejderne og kunderne er så glade. Uden at røbe hele handlingen, kan vi godt fortælle, at en flødebollekastemaskine spiller en hovedrolle..
Meget i Sparekassen handler om tal. For at forstå tallene er gode læseevner helt centrale. Derfor vil vi gerne hjælpe de kommende Sparekassekunder godt i gang med læsningen. “Den eventyrlige historie om en sparekasse fuld af vand” giver børnene det første, lille indblik i, hvad der foregår i et pengeinstitut – og så er det bare hyggeligt at læse og få læst godnathistorier. Og netop højtlæsning er et godt og vigtigt første skridt til at gøre vores børn til gode læsere.
Vilter Ørngot er opfundet af Anders Larson og Lars Henriksen. De har begge børn i godnathistorie-alderen, og de oplevede begge, at det var svært at finde på nye, gode godnathistorier. Det har de gjort noget ved, og drømmepiloten Vilter er allerede hovedperson i en lang række godnathistorier.
Det er altid dit barn, der er hovedperson i historien, for du henter godnathistorien digitalt og indtaster dit barns navn, så det bliver en integreret del af historien.
Hvis du vil finde ud af, hvad der er med den flødebollekastemaskine (og historien er ganske sand), så kan du hente historien gratis.