Større tekst
- 100% +
Læs op

Realkredit med 30 års afdragsfrihed hitter

30. juni 2021

På lidt over et halvt år har 22.000 boligejere med lån i Totalkredit valgt den nyeste lånetype – 30 års afdragsfrihed med fast rente. Kombinationen af fast rente og mulighed for kvartal for kvartal at slå afdragsfriheden til eller fra er attraktiv for mange boligejere.

Solid friværdi er nødvendigt for at kunne få lånet

For at kunne få lånet skal du have en solid friværdi i huset – eller du skal kunne lægge en stor som i udbetaling på din nye bolig. Langt de fleste, der har taget lånet – 9 ud af 10 – har gjort det via en omlægning af et eksisterende lån. Det fortæller Totalkredits chefanalytiker, Sune Malthe-Thagaard.

”Der er tale om et lån, der giver mulighed for at ikke at afdrage på gælden, og derfor bør lånet ikke tilbydes bredt til alle boligejere. Ligesom med andre lån er der tale om en individuel vurdering. Banker, sparekasser og andelskasser skal sikre, at du er i stand til at betale udgifterne til lånet i op til 30 år, inden de kan give lånet. Derudover stiller realkreditinstitutterne strammere krav til din privatøkonomi end på andre slags lån,” fortæller Sune Malthe-Thagaard.

Ingen roser uden torne

Som med mange ting i livet kommer også muligheder i realkreditlån med en pris. Ved et stort fald i prisen på din bolig kan det komme på tale, at du i en periode bliver bedt om at betale af på gælden. Det kan blive tilfældet, hvis din bolig falder så meget i pris, at din gæld kommer over 75 procent af vurderingen af din boligs værdi.

30 års afdragsfrihed koster desuden mere end andre lån. Du betaler mere i renter og bidrag i løbet af al den tid, du har lånet, fordi du ikke nedbringer gælden. 30 års afdragsfrihed er derfor også dyrere sammenlignet med lån med kun 10 års afdragsfrihed, hvor du jo efter de 10 år begynder at betale af på gælden.

Du betaler også en højere bidragssats på 30 års afdragsfrihed, uanset om du vælger at afdrage i perioder. Du skal derfor have en forventning om at gøre brug af mange af de afdragsfrie år – og flere end fx 10 år – for at overveje dette lån. Ellers kan du med fordel vælge et 10-årigt afdragsfrit lån, der er billigere. Hvis du vil gøre brug af lånet i mere end 10 år, så får du til gengæld frihed for at betale afdrag i 30 år og samtidig rentetryghed i al den tid, du har lånet.

Læs mere om Fastrente+ her

Interesseret – kontakt din rådgiver

Hvis du tænker, at lånet kunne være noget for dig, så tag fat i din rådgiver, så I kan se på netop dine muligheder.

Book møde Bliv ringet op af din rådgiver
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os