Større tekst
- 100% +
Læs op

30.000 kroner uddelt til studerende

15. december 2020

Norge, Kina og Tyskland – det er destinationerne for de tre studerende, som netop er blevet tildelt Middelfart Sparekasses studielegat i andet halvår af 2020. Sparekassens studielegat uddeles to gange om året til tre studerende, som ønsker at læse i udlandet. Legatet er på 10.000 kroner.

I disse tider er det usikkert, om det er muligt at rejse ud i verden i 2021, men de tre legatmodtagere håber, at det kan lade sig gøre. Sparekassen har valgt at støtte dem under alle omstændigheder.

Hjerneforskning og kinesisk kultur

Nikolaj Andreasen Klahn, 27, fra Aarhus rejser til Beijing med en bachelor i biologi i bagagen. Her skal han over to år læse en kandidat i neuroscience og neuroimaging på University of Chinese Academy of Sciences.

På mere jævnt dansk betyder det, at Nikolaj Andreasen Klahn skal beskæftige sig med hjerneforskning og derudover bruge sin tid på at fordybe sig i den kinesiske kultur.
Nikolaj er en eventyrlysten sjæl, som spiller musik, danser og rider, og han har allerede nu planer om at dykke i havet ved Beijing, tage på ridetur i det indre Mongoliet og udfordre sine smagsløg i det kinesiske køkken.

Friluftsliv i den norske natur

Der venter også Matilda Elkjær Mattsson, 26, et eventyr, når hun efter nytår skal på udvekslingsophold på University of South-Eastern Norway som en del af sin kandidatuddannelse i Humanistisk Samfundsvidenskabelig-Idrætsvidenskab på Københavns Universitet.

University of South-Eastern Norway udmærker sig ved at have et højt akademisk- og praktisk niveau inden for natur- og friluftsliv.
Matilda Elkjær Mattson har en stor passion for netop dette og ser frem til at fordybe sig i de pædagogiske muligheder, når hun blandt andet skal følge kurset Nordic Backcountry Skiing and Outdoor Leadership, hvor hun vil lære at lede, navigere og uddanne andre i at bruge naturen.

Viden i verdensklasse

I foråret 2021 har Camilla Wibrand, 24, fået mulighed for at indsamle viden i verdensklasse, når hun skal tilbringe et semester på Albert-Ludwigs-Universität i Freiburg, Tyskland.

Hun læser til daglig medicin på syvende semester på Aarhus Universitet og kan se frem til at få undervisning i bl.a. gynækologi og pædiatri, når hun kommer til Tyskland. Derudover planlægger Camilla Wibrand at række ud til Freiburgs immunologiske afdeling med henblik på at få dem som sparringspartnere til sine egne forskningsprojekter.

Læs mere …

Du kan følge legatmodtagernes blogs på midspar.dk

Hvis du har lyst til at studere i udlandet, kan du overveje at søge vores studielegat på 10.000 kroner.

Følg med på bloggen Læs mere om vores studielegat
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os