Har du Danmarks bedste bæredygtige idé?
Klima Boost 2023
3. april 2023
Gode, bæredygtige forretningsidéer kan vi ikke få nok af. Vi har brug for modige iværksættere, som kan skabe fremtidens arbejdspladser i Danmark. Og kan de samtidig bidrage til at løse de klimaudfordringer, vi står midt i, så er det dobbelt godt.
I Middelfart Sparekasse vil vi sætte fokus på bæredygtigt iværksætteri. Både for at hylde de gode eksempler og for at inspirere flere til at gå samme vej. For deres egen skyld. For samfundets skyld. Og for klodens skyld.
Ansøg her
Er du Årets Klimaiværksætter?
Innovation er afgørende, hvis vi skal nå de ambitiøse klimamål, både på nationalt og globalt plan. Der findes allerede en stor underskov af virksomheder over hele landet, som arbejder med bæredygtige løsninger eller produkter. For at sætte fokus på de mange virksomheder – og understøtte én af dem økonomisk – har vi i Middelfart Sparekasse besluttet os for at kåre landets mest lovende bæredygtige iværksætter.
Vinderen modtager en check på 250.000 kroner
Nu indleder vi nu jagten på Årets Klimaiværksætter 2023. Frem til 3. juli kan du melde dig og din virksomhed/forretningsidé på banen. En jury vælger tre finalister – som i forbindelse med årets Klimafolkemøde skal præsentere deres virksomhed for et dommerpanel.
Du kan læse mere om de tre tidligere vindere her: Textile Change(2022), Mewalii(2021) og Lyras(2020)
Sådan tilmelder du dig
Du kan nu få dig og din virksomhed i kandidatfeltet til KlimaBoost 2023. Udfyld ansøgningsskemaet senest 3. juli 2023. Hvis din virksomhed udvælges, skal du kunne pitche din ide i Middelfart tirsdag 29. august 2023.
Vi glæder os til at lære dig og din virksomhed bedre at kende.