Bolig
Få tilskud til energiforbedringer på din bolig
17. september 2021
Bygningspuljen åbner 28. september for nye ansøgninger om tilskud til energibesparende boligforbedringer.
Kravene er blevet ændret siden ansøgningsrunden i foråret, så tilskuddene er lavere, og kravene for tilskud er lidt højere. Det betyder, at der bliver tilskud til flere, men også at færre kan ansøge.
Sidste gang blev puljen opbrugt meget hurtigt, så det kan være en god idé at være godt forberedt. Og skulle du ikke komme igennem nåleøjet til Bygningspuljen, så husk på at det ofte er fornuftigt at gennemføre din energirenovering alligevel.
Mange forbedringer tjener sig hurtigt hjem via en lavere varmeregning. Det skåner desuden klimaet, og så kan din bolig blive mere værd. Husk også på alternativer til Bygningspuljen, som fx håndværkerfradraget.