Større tekst
- 100% +
Læs op

Bedste image for fjerde år i træk

5. februar 2023

Middelfart Sparekasse har også i 2022 det bedste medarbejderimage i den finansielle sektor.

Det viser analyse fra branchemediet Finanswatch og analysevirksomheden Wilke.

Bedst på fire ud af otte udsagn

Med en score på 80,2 ud af 100 mulige topper Middelfart Sparekasse undersøgelsen ”Medarbejderimage 2022”, som branchemediet Finanswatch og analysevirksomheden Wilke netop har offentliggjort resultaterne af.

Hvert år spørger de medarbejdere i finanssektoren om, hvordan de ser de forskellige arbejdspladsers image. Og her topper Middelfart Sparekasse altså listen over de 59 arbejdspladser i sektoren – for fjerde år i træk.

Mere end 2.000 medarbejdere i sektoren har deltaget i undersøgelsen, hvor de har taget stilling til otte udsagn:

  1. Der er en god ledelse i virksomheden
  2. I virksomheden er man med til at træffe vigtige beslutninger som medarbejder
  3. Der er gode karrieremuligheder i virksomheden
  4. Der er gode lønvilkår i virksomheden
  5. I virksomheden er der gode personalefordele
  6. Der er gode muligheder for efteruddannelse i virksomheden
  7. Der er et stort fokus på kunderne og deres behov i virksomheden
  8.  Som ansat i virksomheden kan man være stolt af sit arbejde 

Ud af de otte udsagn bliver Middelfart Sparekasse vurderet bedst på de fire: God ledelse, som medarbejder er man med til at træffe vigtige beslutninger, der er stort fokus på kunderne, og man kan være stolt af sit arbejde. Ud af de otte udsagn er det de fire, som har størst betydning for image-opfattelsen.

Adm. direktør Martin Baltser bliver aldrig træt af at toppe denne undersøgelse:

– Det pengeinstitut, der kan fastholde og tiltrække de dygtigste medarbejdere, har de bedste forudsætninger for at klare sig godt – også på den lange bane. Derfor er jeg meget glad for, at vi har så godt et image blandt medarbejderne i sektoren. Jeg er også helt sikker på, at det smitter af på kunderne – forudsætningen for at have tilfredse kunder er tilfredse medarbejdere, siger han og fortsætter:

– I det seneste år har vi haft fokus på at komme endnu tættere på vores kunder, og vi er involveret meget aktivt i de lokalsamfund, vi er en del af. I de kommende år har vi som virksomhed også besluttet at gå med i kampen mod ensomhed. Derfor er jeg glad for, at vi bliver opfattet som et sted, der har et stærkt kundefokus og et sted, man er stolt af at arbejde. Jeg er bestemt også stolt over at være direktør her, siger Martin Baltser med et smil.

Læs mere
Priser og nomineringer gennem årenes løb
Læs mere
Læs mere
Kom med på holdet
Læs mere
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os