Finanssektorens kundebenchmark 2015
Print Friendly, PDF & Email
Share Button

Middelfart Sparekasse yder landets bedste service til både privat- og erhvervskunder. Det er konklusionen i landets største undersøgelse af kundernes tilfredshed med deres pengeinstitut.

For andet år i træk kunne Middelfart Sparekasse onsdag modtage hæder og diplom som bevis på, at Sparekassen har landets mest tilfredse erhvervs- og privatkunder. Og det endda i den mest omfattende undersøgelse af tilfredsheden med landets pengeinstitutter. Det er Finanssektorens Uddannelsescenter og Dataminds, der står bag undersøgelsen, som næsten 25.000 privatkunder og over 2000 erhvervskunder har deltaget i.

Eftersom Middelfart Sparekasses vision er at være ”Bedst til kunder”, glæder det naturligvis adm. direktør Martin Baltser, at Sparekassen formår at holde sig i toppen, når det gælder kundetilfredshed.

Det bekræfter mig i, at vi gør det rigtige, når vi vægter tilgængelighed og den personlige kontakt højt. Det viser denne undersøgelse – og det samme billede tegnes i andre undersøgelser. Når kunder skal sætte ord på, hvor tilfredse de er med deres pengeinstitut, er det det personlige møde, der tæller. En god netbank, mobilbank og andre digitale løsninger skal naturligvis være på plads, men det er stadig den personlige kontakt, der for gør en forskel for kunden, siger Martin Baltser.

At det både er erhvervs- og privatkunder, der viser stor tilfredshed med Middelfart Sparekasse, glæder ham særligt.

Vi er måske bedst kendt som en sparekasse for alle privatkunder, men vi vil lige så gerne være sparekassen for mindre og mellemstore virksomheder. Derfor glæder det mig, at vores service gør både privat- og erhvervskunder glade for at være kunder hos os, siger Martin Baltser.

Visionen ”Bedst til kunder” blev født i 2012 som en del af Sparekassens strategi for 2013-2015, Den Gyldne Middelvej. Også i de kommende år vil det være ambitionen.

Vi har set, at det har givet gode resultater at forstærke vores fokus på kunderne. Sparekassen er vokset fra 45.000 til 60.000 kunder på tre år, flere nye afdelinger er kommet til, og de økonomiske resultater har også haft pil opad i perioden, siger Martin Baltser.

Det er anden gang, at den omfattende Finanssektorens KundeBenchmark gennemføres. Middelfart Sparekasse er i andre analyser med flere år på bagen også blevet kåret til pengeinstituttet med de mest tilfredse kunder.

Om undersøgelsen

  • Finanssektorens KundeBenchmark er lavet af Finanssektorens Uddannelsescenter i samarbejde med Dataminds.
  • 24.966 privatkunder fra 36 pengeinstitutter og 2.192 erhvervskunder fra 23 pengeinstitutter har deltaget i undersøgelsen.
  • Deltagerne er blevet inviteret til at deltage gennem deres netbank.
  • De har svaret på 13 spørgsmål omkring deres tilfredshed med og loyalitet over for deres nuværende pengeinstitut.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret med, hvad der sker i Sparekassen. Samtidig er du med i konkurrencen om et gavekort á 500 kroner.

Tilmeld nyhedsbrev

I vores nyhedsbrev holder vi dig ajour med alt, hvad der sker i Sparekassen.

Det er gratis at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Læs mere om nyhedsbrevet her