Større tekst
- 100% +
Læs op

Middelfart Sparekasse støtter indsats for syge børn og unge

28. august 2021

I efteråret 2021 sætter Ungdommens Røde Kors fokus på hospitalsområdet for indlagte børn og unge med kampagnen #SygtUng – sæt sygdom på pause.

Kampagnen skal skabe opmærksomhed om og samle ind til Ungdommens Røde Kors’ 15 hospitalscaféer landet over, hvor syge børn og unge kan få et frirum og en pause fra sygdom.

Det er en kæmpe udfordring at være syg og indlagt som barn og ung. På hospitalernes somatiske og psykiatriske afdelinger lever man ikke kun med smerter og utryghed ens normale børne- og ungdomsliv går samtidig i stå.

Når børn og unge er indlagt i længere tid, er det afgørende at bringe en form for almindeligt ungdomsliv ind på hospitalet. Derfor sætter Ungdommens Røde Kors sygdom på pause i organisationens 15 hospitalscaféer rundt omkring i Danmark.

Her får indlagte børn og unge et frirum, hvor de kan glemme alt om medicin og behandling og få et frikvarter fra sygdom.

Vikings-skuespiller står frem med sin egen fortælling

Skuespilleren Alex Høgh Andersen er en af flere ambassadører for #SygtUng. Han står frem med sin egen fortælling om psykisk sårbarhed for at sætte fokus på de børn og unge, der er indlagt i lange perioder på landets hospitaler og i psykiatrien.

Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os