Mette Bang Bennedsen, rådgiver i Middelfart Sparekasse i Kolding
Større tekst
- 100% +
Læs op

Kolding

"Personlige relationer er min drivkraft"

4. november 2024

50-årige Mette Bang Bennedsen forstærker et i forvejen kompetent hold hos Middelfart Sparekasse i Kolding. Rådgiveren med de vestjyske rødder glæder sig til især til rollen som personlig rådgiver med egen portefølje.

Book et møde med Mette her

Hold da op, en modtagelse.

Sådan udbryder Mette Bang Bennedsen smilende på sin første dag hos Middelfart Sparekasse i Kolding, hvor hun er tiltrådt som privatrådgiver pr. 1. november 2024.

Nyeste ansigt i Kolding-afdelingen er også et kendt ansigt efter mange år i både byen og finanssektoren, og hun erkender, at den sidste dag i oktober var hård og fyldt med tårer – fordi hun her sagde farvel til kunder og kollegaer efter mange år.

Jeg har altid været glad for mine kunder, og det gælder alle typer af kunder. Afvekslingen og dynamikken mellem forskellige kundetyper på forskellige stadier i livet giver mig stor motivation og glæde.

Mette Bang Bennedsen, rådgiver i Middelfart Sparekasse i Kolding

En personlig rådgiver

Hun er født i Esbjerg, voksede op i Tarm, men i 2005 rykkede hun til Kolding sammen med sin mand, som hun har tre sønner sammen med.

Den yngste, der er en talentfuld skater, bor fortsat hjemme, mens de to ældste lige nu har base i henholdsvis København og Athen i Grækenland.

Jeg har valgt Middelfart Sparekasse til, fordi jeg ønsker at være personlig rådgiver med egen portefølje, og derudover får jeg tid til at dyrke netværk og relationer. Især det sidste er helt centralt for mig. 

Mette ser også frem til at rådgive kunder hele vejen rundt, hvilket blandt andet rummer daglig økonomi, bolig, pension og investering.

Lader op på golfbanen

Egentlig lå det til en fremtid med detailhandel for den yngre udgave af Mette, men arbejdstiderne i butik fik hende på andre tanker.

 Jeg arbejdede i sportsbutik dengang, og her rådgav jeg for eksempel kunderne om de rette løbesko, og jeg tænkte, at rådgivning og relations-arbejde også kunne bruges i en anden sektor, og jeg har ikke fortrudt et eneste sekund.

Langvarige kundeforhold bygger hun blandt andet på ærlighed og evnen til at udfordre kunden på en konstruktiv måde.

Mit arbejde består ikke kun af at tjene bankens bedste – det handler i høj grad også om at tjene kundens bedste, og kunden må aldrig være i tvivl om det sidste.

 Når hun holder fri, går tiden blandt andet med golf, hvor hun spiller i handicap 27.

Jeg har jo lidt temperament – men det går ikke på golfbanen, hvor fokus er afgørende. Derudover er en runde golf for mig en måde at rense hovedet og lade op

Mette mødes også 12 gange om året med det kvindenetværk, hun er en del af i Kolding.

Du er meget velkommen til at komme ind og hilse på Mette – hun har plads ved andet bord længst til venstre, når du kommer ind i afdelingen på Buen 7.

Book et møde med Mette lige her

Hvorfor skal du blive kunde i Middelfart Sparekasse? 

Du får en personlig rådgiver, som kender dig og din økonomi

Personlig rådgivning

Du får en personlig rådgiver, som kender dig og din økonomi, og som er til at kontakte direkte. Det mener vi er den bedste måde til at opbygge gensidig tillid og et langvarigt forhold.

Book et møde med Mette her
Kunderne placerer os hvert år i top i undersøgelser om kundetilfredshed, image og digitale løsninger.

Danmarks bedste image

Kunderne placerer os hvert år i top i undersøgelser om kundetilfredshed, image og digitale løsninger. I 2023 blev vi for syvende gang siden 2016 kåret af bankkunder i Danmark til pengeinstituttet med det bedste image. Det gør os særligt stolte, at vi fremhæves for vores service, rådgivning og troværdighed.

Tjek os på Trustpilot Læs mere om vores anerkendelser
Vi er en selvejende, demokratisk virksomhed.

Vi er demokratiske og selvejende

Vi er en selvejende, demokratisk virksomhed. Det betyder, at ingen ejer Sparekassen. Den øverste myndighed er Repræsentantskabet, som vores garanter vælger – og kan vælge at stille op til. Ved seneste valg i februar 2021 kunne vores garanter stemme på 128 kandidater til de i alt 50 pladser i Repræsentantskabet.

Læs mere om Sparekassens demokrati
En del af vores overskud går til at skabe et aktivt foreningsliv i de lokalsamfund, vi er en del af.

Vi støtter lokalt

En del af vores overskud går til at skabe et aktivt foreningsliv i de lokalsamfund, vi er en del af. Foreningslivet er en vigtig del af både lokalsamfundet og Sparekassen. Hvert år uddeler vi tæt på 500 sponsorater og er sammen med lokale foreninger involveret i over 150 arrangementer om året.

Se, hvordan vi støtter lokalt

Du er altid velkommen til at kontakte os

Hvis du vil hilse på en sparekasse, hvor kundetilfredshed og medarbejdertilfredshed er kerneværdier – sammen med en stærk ambition om at bidrage positivt til udviklingen af (lokal)samfundet, så kig ind til os.

Book møde med Mette
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os