Større tekst
- 100% +
Læs op

Husk mundbind, når du skal i Sparekassen

29. november 2021

I Middelfart Sparekasse har vi valgt at følge de regler om brug af mundbind, som gælder for detailhandlen fra og med mandag 29. november.

Det betyder, at du skal bære mundbind, når du besøger en af vores afdelinger. Hvis du skal til kundemøde, kan du tage mundbindet af, når du sidder i mødelokalet sammen med din rådgiver.

Husk de gode råd

Ud over kravet om mundbind opfordrer vi til, at du har et gyldigt coronapas, når du besøger os. Vi stiller samme opfordring til vores kolleger. Vi beder også både kunder og kolleger huske de leveregler, der også gjaldt under seneste coronabølge: Sprit af og bliv hjemme, hvis du føler dig syg eller sløj.

Et trygt møde

Vi tager disse tiltag for at sikre, at det også denne tid er trygt at besøge os i Middelfart Sparekasse. Hvis du foretrækker det, kan vi også holde webmøder, ligesom mange ærinder kan klares over telefonen eller sikker kommunikation via net- eller mobilbanken.

Vi glæder os til at se dig.

Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os