Har du styr på økonomien, hvis uheldet er ude
22. september 2023
Ferietiden er godt overstået, og hverdagen er startet igen. Arbejdslivet er måske godt i gang, eller du er startet på dit drømmestudie. Det fleste af os har gang i hverdagen og måske samlet inspiration til det næste projekt.
Det kunne være boligen, som skal energirenoveres eller bygges om for at få mere plads? Eller var det bilen, som måske skulle skiftes til fordel for en elbil eller en hybrid, inden afgiftsstigningerne til nytår?
De fleste af os kender situationen. Vi har mange ønsker og drømme, hverdagen tager over, og dagene går med en aktiv kalender.
Men hvornår har du sidst afsat en lille time til at tjekke forsikringerne af din økonomi godt igennem?
Det kan være svært
Vi ved godt, at det kan virke besværligt og uoverskueligt at få skaffet sig et godt overblik og få tjekket, om alt er, som det skal være. Det er heller ikke særlig rart at tænke på de ting, der kunne ske.
De fleste af vores kunder giver imidlertid udtryk for, at oplevelsen efter et tjek af deres personforsikringer hos deres rådgiver kan være ganske opløftende. Det har givet dem ro i sindet til at leve netop deres liv og forfølge deres drømme.
Derfor vil vi også tilbyde dig et gratis eftersyn af dine nuværende ordninger. Hvis du har behov, så giver vi samtidig gode forslag til, hvordan du kan spænde et godt sikkerhedsnet ud under økonomien.
Vi er her for at hjælpe
Det eneste du skal gøre, er at dele dine forsikrings oplysninger med os – og finde en god time i kalenderen til et møde.
Inden vi mødes, har vi brug for en oversigt over dine nuværende aftaler, der omfatter både pensionsordninger og tilhørende forsikringsdækninger. Det er rigtig nemt – med ganske få klik kan du dele dem med din rådgiver. Bemærk, at hvis I er et par, så skal I begge dele oplysningerne med os.
Derefter vil din rådgiver forberede sig til netop dit møde – hvor I tager udgangspunkt i din situation og behov.
Start i dag med at aftale et møde med din rådgiver. Du kan vælge at booke direkte – eller lade din rådgiver kontakte dig.