AnsøgningsfristVi indkalder løbende til samtale StedRønde TimeantalEfter aftale JobtypeErhvervs- og privatrådgivere Upload ansøgning og CV
Større tekst
- 100% +
Læs op

Erhvervs- og privatrådgivere til Rønde

På skiltet over døren står der Rønde Sparekasse. Når du træder ind ad døren, er du i Middelfart Sparekasses nyeste afdeling. Den 9. april blev Rønde Sparekasse og Middelfart Sparekasse til én, og vi har glædet os til at investere i Rønde for at skabe en endnu stærkere tilstedeværelse på Djursland. Vi søger derfor en erhvervsrådgiver og en privatrådgiver til afdelingen.

Du kommer til en velfungerende og veldrevet afdeling med 15 kolleger. Der er drevet sparekasse i Rønde siden 1868, og afdelingen har en solid base af både privat- og erhvervskunder. Der er plads til mange flere, og vi søger derfor to rådgivere, som kan bidrage til den fortsatte udvikling af Middelfart Sparekasse i Rønde.

På erhvervsområdet kan afdelingen efter sammenlægningen rette søgelyset mod markant større kunder end hidtil. Som erhvervsrådgiver i afdelingen bliver din primære opgave at være opsøgende og tiltrække nye kunder til afdelingen. Du bliver en del af et team på tre erhvervsrådgivere, og I kommer også til at samarbejde med Sparekassens øvrige rådgivere og afdelinger; ikke mindst den nærmeste nabo i Aarhus.

Bliv en del af et stærkt rådgiverteam på Djursland

Som privatrådgiver vil du overtage en mindre portefølje af kunder, men også er her der plads og mulighed for at tiltrække nye kunder. Du kan fokusere fuldt på kunder med et rådgivningsbehov inden for områder som bolig, investering og pension, og du kan også trække på Sparekassens specialister på de enkelte områder, når der er behov for det.

For begge rådgivere gælder, det, at I har nogle års erfaring med rådgivning, og I har formentlig et solidt netværk på Djursland. Ellers har du bevist, at du er i stand til at opbygge det, når du kommer til en ny egn.

Du bliver en del af en sparekasse med ca. 575 kolleger og mere end 130.000 kunder. Du bliver også en del af arbejdspladsen med det bedste image i finanssektoren – når man spørger de ansatte i sektoren. Den position vil vi gerne bevare, og derfor har vi stort fokus på både personlig og faglig udvikling.

Hvis du vil vide mere om et af jobbene, er du velkommen til at kontakte centerdirektør Jens Haahr på 24 67 89 69. Hvis du vil vide mere om Middelfart Sparekasse som arbejdsplads, kan du kontakte HR-chef Michael Hedemann på 61 94 06 00.

Du kan sende din ansøgning her. Sidste frist er 28. april 2026, men send den gerne hurtigst muligt, da vi løbende indkalder kandidater til samtale.

Upload ansøgning og CV

Ansøgertræning

Vi vil gerne klæde dig bedst muligt på til at søge stillingen, så derfor tilbyder vi dig et gratis online-kursus, der klæder dig på til at lave en rigtig god ansøgning.

Træningen tager ca. 30 minutter, og du kan frit plukke i emnerne ud fra dit behov.

Forløbet udbydes af en ekstern leverandør, og Middelfart Sparekasse kan ikke se, hvilke kandidater der benytter sig af træningen.

Sammen om det, der er noget værd
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os