Ansøgningsfrist9. februar 2025
StedMiddelfart
TimeantalEfter aftale
JobtypeInkassomedarbejder til kreditafdelingen
Upload ansøgning og CV
Inkassomedarbejder til kreditafdelingen
I Middelfart Sparekasse ønsker vi en god og respektfuld dialog med alle kunder – også i de sager, hvor det er svært. Empati og gode kommunikative evner står derfor højt på listen over ønsker til vores kommende kollega i kreditafdelingen på hovedsædet. Vi søger en kollega, hvis primære opgave bliver at håndtere vores inkassosager med erhvervskunder.
Ud over evnen til at håndtere svære dialoger, så forventer vi, at du har en vis erfaring med at håndtere erhvervsinkassosager.
Du arbejder måske som advokatsekretær i dag, eller har du erfaring fra finanssektoren med at håndtere nødlidende erhvervskunder.
Dine opgaver bliver bl.a.:
- samarbejde og dialog med interne og eksterne parter; ikke mindst de advokater, Sparekassen tilknytter de enkelte sager, og advokater udpeget som kuratorer i erhvervskunders konkurser
- at indgå i dialog med nødlidende erhvervskunder og deres repræsentanter
I den udstrækning, at tiden tillader det, vil du blive involveret i andre administrative opgaver i kreditafdelingen.
Du får din daglige gang i Middelfart Sparekasses hovedsæde sammen med ca. 150 kolleger. Kreditafdelingen tæller 12 kolleger, som arbejder med bevilling, kontroller, rapportering, regnskabsanalyse og inkasso.
I Middelfart Sparekasse arbejder vi efter levereglen “Til fælles bedste”. Levereglen rummer et hensyn til både kunderne og Sparekassen, og det er i høj grad udgangspunktet for arbejdet i kreditafdelingen. Til fælles bedste er også et udtryk for, at vi gør tingene i fællesskab. Du kan derfor forvente opbakning og hjælp fra kollegerne, når du har behov for det. Det stærke sammenhold er en af årsagerne til, at vi er en af landets bedste arbejdspladser – og ifølge medarbejderne i sektoren er Middelfart Sparekasse den mest attraktive arbejdsplads blandt landets pengeinstitutter. Det er en position, vi vil bevare, og du kommer derfor til en arbejdsplads med fokus på trivsel og både faglig og personlig udvikling.
Hvis jobbet og arbejdspladsen lyder som noget for dig, så kan du sende en ansøgning her. Sidste frist er 20. februar 2025, men søg gerne hurtigst muligt, da vi løbende kalder kandidater til samtale.
Hvis du har spørgsmål til jobbet, kan du kontakte kreditdirektør Henrik Jeppesen på 61940590 eller HR-direktør Helle Lund Gregersen på 27900547
Ansøgertræning
Vi vil gerne klæde dig bedst muligt på til at søge stillingen, så derfor tilbyder vi dig et gratis online-kursus, der klæder dig på til at lave en rigtig god ansøgning.
Træningen tager ca. 30 minutter, og du kan frit plukke i emnerne ud fra dit behov.
Forløbet udbydes af en ekstern leverandør, og Middelfart Sparekasse kan ikke se, hvilke kandidater der benytter sig af træningen.