Ansøgningsfrist13. oktober 2025
StedMiddelfart
TimeantalEfter aftale
JobtypeForretningsanalytiker til forretningsudvikling
Upload ansøgning og CV
Forretningsanalytiker til forretningsudvikling
Vil du være med til at styrke arbejdet med indtjening og datadrevne beslutninger i Middelfart Sparekasse?
Har du stærke analytiske evner og lyst til at arbejde helt tæt på forretningen?
Så er du måske vores nye forretningsanalytiker i forretningsudvikling – priser, rentabilitet og rapportering.
Om rollen
Som forretningsanalytiker bliver du bindeleddet mellem forretning, fagchefer og data.
Du får en nøglerolle i forhold til at synliggøre forretningsmæssige potentialer i Middelfart Sparekasse. Det er vigtigt, at du har nysgerrighed på data og evner at omsætte det til indsigter og rapportering, så ledelse og forretning kan træffe bedre beslutninger – hurtigere.
Dine opgaver
- Fagansvarlig for priser og prisstrategi i Sparekassen – governance, processer og kvalitet.
- Ansvar for drift, vedligehold og løbende optimering af prisfastsættelsessystemet AQ Optimizer.
- Udarbejdelse af analyser og business cases på nye tiltag – inkl. simuleringer af renter og gebyrer for at afdække forretningspotentialer.
- Udvikling af rapporter og dashboards om fx kundeudvikling, produktperformance og rentabilitet på tværs af enheder.
- Samarbejde med økonomi om simple modeller for renterisiko/afdækning.
Om dig
- Erfaring med forretningsanalyse, prissætning, controlling eller dataanalyse – gerne fra finans, men det er ikke et krav.
- Stærke analytiske kompetencer og solid systemforståelse.
- Fortrolig med datahåndtering og rapportering (fx SQL/Power BI/Excel).
- Arbejder struktureret og selvstændigt
- Motiveres af at gøre komplekse sammenhænge enkle og omsætte indsigter til handling.
Vi tilbyder
- En rolle med stor indflydelse tæt på beslutningerne.
- Mulighed for at skabe synlige resultater og drive indtjeningstiltag.
- Et stærkt fagligt miljø med høj trivsel og samarbejde.
- Fleksibilitet og gode rammer for personlig og faglig udvikling.
Om Middelfart Sparekasse
Du bliver en del af en sparekasse med samlet set mere end 400 kolleger og 100.000 kunder. Vi findes på 15 adresser fra Esbjerg til København. Du bliver en del af afdelingen forretningsudvikling i hovedsædet i Middelfart, hvor i alt otte kolleger arbejder med at understøtte linjen og ledelsen, så vi kan skabe en endnu stærkere sparekasse.
Du kender os måske som en særdeles god arbejdsplads. Det er vi – og det vil vi fortsat være. Du kan se frem til en arbejdsplads med højt humør, frihed under ansvar og fokus på både personlig og faglig udvikling.
Hvis jobbet lyder som noget for dig, så kan du søge det her. Det skal du gøre senest 13. oktober 2025, men søg gerne hurtigst muligt, da vi løbende kalder kandidater til samtale.
Hvis du har spørgsmål til jobbet, så kan du kontakte Sune Broby Hasseltoft, afdelingsdirektør forretningsudvikling, på tlf. 20 82 61 92.
Hvis du har spørgsmål til Sparekassen som arbejdsplads, så kontakt HR-direktør Helle Lund Gregersen på tlf. 27 90 05 47
Ansøgertræning
Vi vil gerne klæde dig bedst muligt på til at søge stillingen, så derfor tilbyder vi dig et gratis online-kursus, der klæder dig på til at lave en rigtig god ansøgning.
Træningen tager ca. 30 minutter, og du kan frit plukke i emnerne ud fra dit behov.
Forløbet udbydes af en ekstern leverandør, og Middelfart Sparekasse kan ikke se, hvilke kandidater der benytter sig af træningen.