AnsøgningsfristVi indkalder løbende til samtale StedEsbjerg TimeantalEfter aftale JobtypePrivat- og erhvervsrådgivere Upload ansøgning og CV
Større tekst
- 100% +
Læs op

Erhvervs- og privatrådgivere til Esbjerg

Bank eller sparekasse. Kan det ikke komme ud på ét? Ikke hvis du spørger os i Sparekassen. Selv om vores produkter minder om hinanden, mener vi, der er en forskel.

Vi har ingen ejere, og det giver os frihed til at tænke langsigtet. Vi vil have, at vores kunder har lyst at blive her i mange år. Og vi vil have, at vores kolleger har lyst til at være her i mange år. Måske er det den ambition, der gør, at vi ifølge Finanswatch og Wilke har det bedste image blandt landets pengeinstitutter – og det bedste ry som arbejdsplads ifølge medarbejderne i sektoren.

Hvis du har lyst, har du nu muligheden for at opleve hverdagen i en sparekasse på nærmeste hold. Vi søger både privat- og erhvervsrådgivere til vores afdeling i Esbjerg.

Bliv en del af vores stærke hold i Esbjerg

Vi er i dag 16 kolleger på Dokken 10. Dertil kommer fem kolleger i afdelingen på Fanø. Og vi har plads til flere, som deler vores ambition om at tiltrække endnu flere kunder fra Esbjerg og omegn.

Vi kan tilbyde dig et job, hvor du først og fremmest skal tiltrække nye kunder og tage imod de nye kunder, der banker på vores dør. Du har derfor formentlig et stærkt lokalt netværk, eller også har du bevist, at du evner at skabe det.

For både privat- og erhvervsrådgivere gælder det, at du kan fokusere på kunderne og at rådgive dem. Vi har kolleger, der håndterer mange praktiske opgaver vedr. dokumenthåndtering, ODD mv. Du formår at udnytte de frie rammer til at lave forretninger, som er til gavn for både kunden og Sparekassen.

Middelfart Sparekasse er meget mere end Esbjerg-afdelingen. Du bliver en del af en sparekasse med 550 kolleger og 125.000 kunder. Du finder os på 23 adresser fra Fanø til København.

Hvis du har lyst til at blive en del af Middelfart Sparekasse og bidrage til vores udvikling i Esbjerg, så kan du søge de ledige stillinger her. Vi indkalder løbende til samtale, så søg gerne hurtigst muligt.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Centerdirektør Henrik Toverud Stokkebæk på tlf. 27 90 07 07 eller HR-direktør Helle Lund Gregersen på tlf. 27 90 05 47.

Upload ansøgning og CV

Ansøgertræning

Vi vil gerne klæde dig bedst muligt på til at søge stillingen, så derfor tilbyder vi dig et gratis online-kursus, der klæder dig på til at lave en rigtig god ansøgning.

Træningen tager ca. 30 minutter, og du kan frit plukke i emnerne ud fra dit behov.

Forløbet udbydes af en ekstern leverandør, og Middelfart Sparekasse kan ikke se, hvilke kandidater der benytter sig af træningen.

Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os