Større tekst
- 100% +
Læs op

Vi uddeler 650.000 kroner til fællesskabet

7. marts 2022

I 2021 uddelte Middelfart Sparekasse 600.000 kroner til en række velgørende formål og foreninger i vores lokalområde. Det gjorde en stor forskel for dem, der fik del i pengene, så nu gentager vi succesen.

For hver af Sparekassens afdelinger er der afsat 50.000 kroner til en samlet pulje. Og da vi siden sidste års uddeling har åbnet en ny filial i Silkeborg, er det samlede beløb nu oppe på 650.000 kroner. 

Men hvem skal have del i pengene?

Er du garant? Så kan du indstille en kandidat

Der er tusindvis af danskere, som udviser en enestående handlekraft og vilje til at engagere sig i at skabe liv og fællesskaber ude i lokalsamfundene, og selv om vi i Middelfart Sparekasse går meget op i vores lokalområder, kan der godt være initiativer og organisationer, som vi ikke kender til.

Derfor beder vi igen i år Sparekassens cirka 20.000 garantkunder om at indstille de foreninger og velgørende formål, som fortjener en donation fra Middelfart Sparekasse. Garantkunder kan indstille via netbank frem til 31. marts 2022.

Frivillighed og fællesskab

I alt 47 forskellige organisationer og foreninger fik sidste år del i de 600.000 kroner, og selv om modtagerne var engageret i vidt forskellige områder, var den helt store fællesnævner frivillighed og fællesskab.

Garantkunder kan indstille via netbank frem til 31. marts 2022. Derefter er det op til Sparekassens repræsentantskab at udvælge de endelige modtagere blandt de indstillede.

Listen over modtagere vil blive offentliggjort på midspar.dk 17. maj 2022.

Vil du se, hvem der i 2021 modtog penge i dit lokalområde? Så læs mere her.

Hvem skal have pengene?

Hvad er en garant? Og hvad kan man egentlig få for 650.000 kroner? 

Det har vi spurgt nogle friske unger om. Og svarene er i sagens natur ganske uforudsigelige.

Hvad ville i selv bruge pengene på?

650.000 kroner er mange penge. Og fra et barns perspektiv kan det jo virke lidt mærkeligt sådan bare at forære dem væk. Men hvad ville ungerne mon selv bruge pengene på?  

Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os