Tilføj betalingskort i Wallet
Større tekst
- 100% +
Læs op

Vi forbedrer sikkerheden i Wallet-apps

5. juli 2024

Nu er det blevet endnu mere sikkert at tilføje betalingskort til Apple Pay og Google Pay.

Fremover kan betalingskort kun tilføjes til Wallet-apps via din mobilbank-app i Middelfart Sparekasse. Det betyder, at hverken du eller andre kan tilføje betalingskort direkte i Wallet-apps.

Dette tiltag er indført, da vi over det seneste halve år har observeret en stigning i antallet af kunder, hvis betalingskort er blevet misbrugt gennem Wallet-apps.

Risiko for svindel mindskes

Kortmisbrug fortsætter desværre med at stige. For at styrke sikkerheden yderligere og mindske risikoen for svindel, har vi valgt at gennemføre denne ændring ved tilføjelse af betalingskort i Wallet-app.

Det er stadig lige så enkelt at tilføje dine betalingskort gennem mobilbank-appen som direkte i Wallet-apps. Den eneste forskel er, at det nu kun er dig, der kan gøre det.

Sådan tilføjer du et kort i din Wallet-app

1. Log på mobilbanken
2. Tryk på ”Menu” i nederste højre hjørne
3. Vælg ”Mine kort”
4. Tryk på det kort, som du vil tilføje i din Wallet
5. Tryk på ”Tilføj til Google Pay/Apple Pay”
6. Acceptér brugervilkår

Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os