Ret din forskudsopgørelse og få større fradrag
Større tekst
- 100% +
Læs op

Ret din forskudsopgørelse og få større fradrag

12. oktober 2022

Den knap så gode nyhed i øjeblikket er sandsynligvis, at renten på dit lån er steget. Den gode nyhed er til gengæld, at du kan få (større) fradrag for renterne.

 

Du får rentefradrag, når du betaler renter af et lån

Et rentefradrag er et fradrag, du kan trække fra i SKAT, når du betaler renter for lån. En del af det, du betaler i renter er fradragsberettiget, hvilket gør, at du kan trække det fra i SKAT.

Du får automatisk fradrag for:

  • renter for banklån
  • renter og bidrag for realkreditlån
  • renter for forbrugslån hos et finansieringsselskab
  • renter på en kontokortordning.

Vælger du ikke at tilpasse din forskudsopgørelse nu, får du i stedet evt. overskydende skat udbetalt medio marts 2023.

Sådan retter du din forskudsopgørelse

Log ind på SKATs selvbetjening og ret din forskudsopgørelse for 2022.

I felt 481 kan du indberette, hvad du forventer at betale i renter på lån i dit pengeinstitut, fx billån og forbrugslån. I felt 483 kan du indberette, hvad du forventer at betale i rente på din realkreditlån.

Husk hvis I er to om et lån, så skal I også dele fradraget for renterne – dvs. du skal skrive halvdelen at det beløb, du forventer at betale i rente på din forskudsopgørelse.

Hvis du tilpasser din forskudsopgørelse nu, får du fradraget løbende gennem året. Dvs. at du allerede med din næste løn kan have et større fradrag og få mere af din løn udbetalt.

Se din rentesats

I netbanken og mobilbanken kan du se den aktuelle rente, du betaler, på dit lån. Når du har klikket på en af dine konti i netbanken, kan du se din rente ved at klikke på de tre lodrette prikker øverst til højre og derefter “Kontodetaljer”.

I mobilbanken kan du se den aktuelle rente, du betaler, ved at klikke på din konto og derefter på det lille “i” øverst til højre.

Du kan også se renten på dit realkreditlån fra Totalkredit i netbanken under Bolig -> Mit Hjem.

Læs mere om rentefradrag hos SKAT Ret din forskudsopgørelse hos SKAT
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os