Find din rådgiver ved at søge efter navn eller en afdeling tæt ved dig ved at søge postnummer. Søg fx på “Bolig” og for at finde relevante emner indenfor søgte kategori.
Brug Apple Pay og få alle fordelene ved dit betalingskort fra Middelfart Sparekasse.
Apple Pay er nemt og ukompliceret og virker med de enheder, du allerede bruger. Dine kortoplysninger er beskyttede, da de hverken bliver gemt på din enhed eller delt med forhandleren, når du betaler. Det har aldrig været nemmere, sikrere eller mere diskret at betale i butikker, i apps og på nettet.
Nu kan du betale endnu mere fleksibelt med Apple Pay. Hvis du har et Visa/Dankort, kan du nu bruge både Dankort og Visa direkte fra din digitale tegnebog.
Hvad betyder det for dig?
Betalinger går igennem næsten overalt, fordi dit kort automatisk vælger den bedste løsning. Du undgår fx at blive afvist i terminaler, der kun tager Dankort.
Du får fordelene ved Dankortets daglige forbrugsgrænser, samtidig med at du bevarer Visas brede internationale accept.
Dine Dankort-betalinger vil være synlige på din konto inden for få timer, så du nemt kan holde styr på dit forbrug.
Sådan kommer du i gang
Hvis du allerede har dit Visa/Dankort i Apple Pay med kun Visa-logoet, skal du i mobilbanken fjerne kortet og tilmelde det igen for også at få adgang til Dankort-delen.
Hvis dit Visa/dankort ikke allerede er tilmeldt Apple Pay endnu, skal du blot tilføje det i mobilbanken – så får du automatisk begge funktioner.
Det er butikkens terminal der afgør, om det er Visa- eller Dankort-delen af dit kort, der anvendes til betalingen.
Sådan kommer du igang med Apple Pay på din iPhone
Åbn din mobilbank
Klik på “Menu”
Klik på “Mine kort”
Vælg det kort, du vil tilføje din Wallet på iPhonen
Klik på ikonet med “Føj til Apple Wallet”
Følg vejledningen på skærmen.
Sådan betaler du med Apple Pay
Betaling i fysiske butikker
Betaling i apps og på websites
Apple Pay er en nemmere og sikrere måde at betale i butikker med din iPhone eller dit Apple Watch på. Transaktionen sker lynhurtigt, og du skal ikke bruge andet end de
enheder, du allerede har på dig. Du betaler med Face ID ved at trykke to gange på sideknappen, kigge kort på skærmen og holde din iPhone hen til læseren. Med Touch ID betaler du ved at holde din iPhone hen til læseren, mens du har din finger på Touch ID. På Apple Watch skal du trykke to gange på sideknappen og holde dit Apple Watch hen til læseren.
Når du skal betale i apps og på nettet, er Apple Pay en nemmere og hurtigere betalingsform, fordi du ikke længere skal bruge tid på at oprette kontoer eller udfylde omfattende formularer.
For at betale i apps og på websites i Safari fra din iPhone og iPad skal du vælge Apple Pay ved kassen og gennemføre transaktionen ved hjælp af Face ID eller Touch ID.
For at betale på websites i Safari fra din Mac skal du vælge Apple Pay og gennemføre transaktionen ved hjælp af din iPhone eller dit Apple Watch. På MacBook Pro betaler du ved hjælp af Touch ID på Touch Bar.
Hver måned trækker vi lod om et gavekort på en biograftur for 2
Tilmeld dig nyhedsbrevet
I vores nyhedsbrev holder vi dig ajour med alt, hvad der sker i Sparekassen. Vi skriver om relevante emner som pension og investering samt alle de kultur- og sportsarrangementer Middelfart Sparekasse arrangerer eller støtter.
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse