Pengeuge 2022 - Martin Baltser underviser på Hyllehøjskolen
Større tekst
- 100% +
Læs op

Pengeuge 2022

Privatøkonomi på skoleskemaet

17. marts 2022

Middelfart Sparekasses adm. direktør Martin Baltser gav gode råd til 8.b på Hyllehøjskolen, da klassen tirsdag tog hul på Pengeuge 2022.

Eleverne i 8.b på Hyllehøjskolen kan nu gøre sig klar til voksenlivet med samme råd, som Middelfart Sparekasses adm. direktør har givet til sine egne børn.

– Tænk jer om, før I skriver under på noget. For når I er myndige, så fanger bordet, lød det faderlige råd til eleverne i klassen.

Sammen med 599 andre 7., 8. og 9. klasser i hele landet arbejder 8.b. i denne uge med privatøkonomi under overskriften ”Pengeuge”. Det er Finans Danmark og Danmarks Matematiklærerforening, som siden 2014 i fællesskab har stået bag Pengeuge. Formålet med ugen er at sætte undervisning i privatøkonomi på skoleskemaet for at sikre, at unge mennesker har en grundlæggende økonomisk forståelse, inden de fylder 18 år og kan optage lån og kreditter.

Læs mere om Pengeugen

Styr på kontoen

Martin Baltser kunne med glæde konstatere, at de unge i 8.b har styr på sagerne. Via mobilbank eller app holder de øje med deres konto, og flere har et fritidsjob for at sikre, at det ikke er kun udgifter, der skal holdes øje med på bankkontoen.

– Selvfølgelig ved de ikke alt om ÅOP, renter og afdrag endnu, men jeg oplever, at de unge har et sundt forhold til penge, og at de er opmærksomme på at have styr på dem. Mit budskab til dem var ikke, at det er farligt at låne penge – man skal bare tænke sig om, før man gør det og overveje, om man er villig til at betale det, det koster at låne, frem for at spare pengene op, siger Martin Baltser.

Det går fremad med unges økonomi

Eleverne i 8.b er blandt de 14.000 elever over hele landet, som i denne uge arbejder med privatøkonomi. Og det er heldigvis ikke på kun på Hyllehøjskolen, at de unge har styr på finanserne. En undersøgelse fra Finans Danmark viser, at unge mellem 18 og 30 år nu ikke længere er overrepræsenteret i RKI. Det fremgår af analysen ”Unge – gæld, forbrug og opsparing 2022”.

Ud over gæsteundervisningen består Pengeuge af en række lektioner, hvor skoleeleverne skal arbejde med privatøkonomi, lige fra budgetlægning til beregning af ÅOP.

Læs mere
Kender du vores studielegat?
Læs mere
Lær mere
Læs med Mulle
Læs mere
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os