Skal du ud at rejse?
Mastercard passer godt på dig, når du rejser
11. januar 2023
Med et Mastercard Guld bliver der passet godt på dig – både når du booker din ferie, og når du rejser.
Et Mastercard Guld Kreditkort er nemlig ikke bare et kreditkort. Udover at du kan bruge det mere end 29. mio. steder i hele verden, så får du også en lang række rejseforsikringer samt forsikringerne Udvidet reklamationsret, Købsforsikring samt ID-tyveri forsikring med i kortet.
Og forsikringerne dækker både dig og din familie, når I rejser sammen.
Op til 42 dages rentefri kredit
Med et Mastercard Guld Kreditkort kan du handle for 50.000 kroner pr. måned og hæve op til 30.000 kroner pr. måned.
Der er op til 42 dages rentefri kredit på køb foretaget med kortet. Det betyder, at du automatisk venter med at betale for dit køb – uden det koster dig noget i renter. Dit forbrug på dit Mastercard Guld Kreditkort opgøres ca. den 18. i måneden, og du betaler den 1. i måneden.
Du kan også benytte dit Mastercard med Apple Pay, Google Pay eller Garmin Pay.
Hvis uheldet er ude
Mastercard Guld giver dig også en bred vifte af forsikringer. Og det er ikke kun dig, men også din familie, der rejser sammen med dig, der er dækket af kortet på ferien:
- Rejseulykke
- Sygdom/hjemtransport
- Flyforsinkelse og -forbindelse
- Flybagageforsinkelse
- Selvrisikodækning på lejet bil
- Afbestillingsforsikring.
Skal du leje bil i ferien?
Skal du leje bil i ferien, så kan det være en rigtig god ide at medbringe et international kreditkort som fx Mastercard. Nogle biludlejere kræver nemlig at de kan reservere et depositum på dit kreditkort. Visa/Dankort er et debetkort, hvor udlejeren ikke har mulighed for at reservere et depositum på. Det kan til gengæld lade sig gøre på bl.a. et Mastercard.
Har du et Mastercard fra Middelfart Sparekasse, kan du i øvrigt spare 10-17,5 procent på billejen hos Avis og Hertz.
Bestil et Mastercard Guld
Vil du gerne bestille et Mastercard Guld Kreditkort* eller har du spørgsmål til, hvilket Mastercard der passer til dit behov, er du velkommen til at kontakte din rådgiver.
Et Mastercard Guld Kreditkort koster årligt 895 kroner samt et oprettelsesgebyr på 250 kroner.
Vær opmærksom på, at der er ca. 14 dages leveringstid på et Mastercard. Har du dog bare bestilt kortet, så gælder afbestillingsforsikringen allerede.
*Bemærk, at du skal kreditgodkendes, inden et Mastercard kan udstedes.