Større tekst
- 100% +
Læs op

Hvem deler du dine oplysninger med?

16. maj 2023

Svindlere udgiver sig ofte for at være fra offentlige myndigheder eller banker. Men banker og offentlige myndigheder vil ikke uopfordret bede om dine personlige oplysninger over mail, SMS eller opkald. Det betyder, at de ikke vil kontakte dig uden varsel og bede om for eksempel dit kodeord eller dine MitID-oplysninger over mail, SMS eller opkald.

Hvis banker og myndigheder skal i kontakt med dig, vil det ofte foregå gennem din netbank eller via Digital Post på borger.dk, Digital Post-appen, eBoks.dk eller mit.dk.

Lær at spotte en falsk mail

Det kan være svært at spotte en falsk mail. Derfor er det vigtigt at huske, at banker og offentlige myndigheder som Skattestyrelsen ikke uopfordret vil bede om dine personlige oplysninger over mail.

Seks tegn, du skal være opmærksom på:

  1. Kræves der, at du sender dine personlige oplysninger?
  2. Er der sprog- og stavefejl?
  3. Er der mistænkelige eller direkte links?
  4. Insisterer afsenderen på, at du skal handle med det samme?
  5. Ser afsenderadressen på mailen underlig ud?
  6. Er mailen fra en virksomhed, du ikke har en relation til?

 

Lær at spotte en falsk sms

Banker og offentlige myndigheder vil ikke uopfordret bede om dit kodeord til din konto over SMS. Husk det, næste gang du er i tvivl, om en SMS er falsk.

Se Bodil minde sin sminkør om det gode råd i filmen.

Test dig selv

Kan du spotte falske mails, SMS’er og opkald?

Test dig selv

Lær at spotte et falsk opkald

Husk at politiet aldrig vil bede om dine MitID-oplysninger over et opkald. I filmen her kan du se, hvordan det går, når Bodil advarer sin gode ven Hans Christian mod identitetstyveri.

Tre tegn på, at det er et fupopkald:

  1. Kræver personen, at du udleverer dine personfølsomme oplysninger?
  2. Er telefonnummeret ukendt eller ser mærkeligt ud?
  3. Forsøger personen at give indtryk af, at du skal handle med det samme?

Stop op, og lad dig ikke presse

Svindlerne finder typisk på en dækhistorie, som kræver, at du handler med det samme, uden at du kan nå at tænke dig om eller undersøge sagen nærmere. Det kan fx være en historie om, at personen ringer fra Microsoft og kan se, at din computer er ubeskyttet mod hacking, men at han kan hjælpe dig her og nu, hvis du giver ham fjernadgang til computeren og fx oplyser dit kodeord.

Truslen er opdigtet til lejligheden, men den lyder meget reel, når svindleren præsenterer den for dig. Du er nødt til at holde hovedet koldt og insistere på at få lov til at tænke dig om.

Flere gode råd
  • Giv ikke dine personlige oplysninger som for eksempel kodeord eller MitID-oplysninger væk over mail, SMS eller opkald
  • Hvis du er i tvivl om en persons identitet, så bed om deres navn og afdeling og ring tilbage på virksomhedens hovednummer
  • Hvis du modtager en mail eller SMS med et link i, så lad være med at klikke på linket. Skriv det i stedet ind manuelt i en ny browser

Download også appen Mit digitale selvforsvar, der er en gratis app, der hjælper dig med at være sikker online. Appen holder dig opdateret på de nyeste digitale trusler. 

Læs mere
Sådan spærrer du dit kort eller MitID
Læs mere
Læs mere
Er uheldet ude kan du gøre indsigelse
Læs mere
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os