Har du pengesedler, der bliver ugyldige i 2025?
Større tekst
- 100% +
Læs op

Har du pengesedler, der bliver ugyldige i 2025?

14. januar 2025

Når vi om kort tid går ind i 2025, tager vi hul på de sidste måneder, hvor du kan indsætte ældre seddelserier og den nuværende 1000-kroneseddel på din bankkonto eller bruge dem i butikkerne.

Efter 31. maj 2025 bliver sedlerne ugyldige, og kun fire danske pengesedler vil være gyldige efter denne dato: 50-, 100-, 200- og 500-kronesedler fra serien med broer og oldtidsfund (2009-serien).

Dine muligheder

Har du 1000-kronesedler eller ældre pengesedler liggende, har du flere muligheder:

  • Du kan bruge dem som normalt i butikker til og med 31. maj 2025
  • Du kan sætte sedlerne ind på din bankkonto til og med 31. maj 2025
  • Du kan vælge at beholde sedlerne som samleobjekter.

Efter 31. maj 2025 kan du kun indlevere sedlerne i Nationalbankens tre indleveringssteder i Aarhus, Odense og København.

Hvorfor bliver sedlerne ugyldige?

Der er brug for kontanter i Danmark – også i fremtiden. Nationalbanken er i gang med at fremtidssikre de danske pengesedler. Derfor bliver en række af dem snart ugyldige.

Fra 2028-2029 udsteder Nationalbanke en helt ny dansk seddelserie med de nyeste teknologier for at forhindre forsøg på forfalskninger.

Se sedler, der bliver ugyldige
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os