Skal du på festival til sommer? Få styr på, hvordan dine forsikringer dækker, hvis uheldet er ude. Få vores 7 gode råd her
Større tekst
- 100% +
Læs op

Festival + forsikring = god stil

9. april 2025

Hvad tænker du, når vi siger festival? – Sommer, sol og god musik?

De fleste forbinder nok ikke festival med forsikring. Men det kan være en rigtig god ide at have styr på, hvordan du er forsikret, inden du drager mod sommerens festivaler.

Vi har spurgt vores samarbejdspartner Gjensidige, som giver dig et godt overblik over, hvad du skal være opmærksom på, når du skal på festival.

Quiz med og vind festival billetter – hop til konkurrencen >>

Sygdom og afbud – sådan får du pengene tilbage

Bliver du akut syg inden festivalen, kan du få dækket udgifterne til din festivalbillet, hvis du har en afbestillingsforsikring.

Her gælder:

  • Du skal have billet til minimum to sammenhængende dage
  • Du skal kunne fremvise en lægeerklæring, hvis du skal sikre dig mod tabte udgifter ved akut sygdom
  • Forsikringen skal være købt på forhånd.

Det er altså en afbestillingsforsikring – ikke din indboforsikring – der redder dig her.

Er du på festival i udlandet? Så kan en rejseforsikring også være guld værd, hvis du bliver syg og har brug for hjælp.

Når teltet tømmes: Sådan dækker din forsikring

Når teltet tømmes: Sådan dækker din forsikring

På festival er der desværre risiko for tyveri, og her kan din indboforsikring hjælpe dig.

Simpelt tyveri er den mest almindelige type tyveri. Simpelt tyveri er fx hvis din telefon, taske eller pung bliver stjålet, mens du ikke holder øje.

Ting, der forsvinder fra dit telt, kræver tegn på voldeligt opbrud – fx at teltet er skåret op – før forsikringen dækker. Derfor:

  • Sæt lås på teltet
  • Tag dine værdigenstande med dig
  • Undgå at lade tingene ligge uden opsyn.

Hvis der er trusler involveret, er der tale om røveri, og det er også dækket af din indboforsikring.

Vigtigt: Glemte, tabte eller forladte ting er ikke dækket. Og husk at anmelde tyveri til politiet, da forsikringsselskabet skal bruge journalnummeret.

Uheld midt i musikken – har du en ulykkesforsikring?

Hvis du kommer til skade på festivalen – fx hvis du står til en tætpakket koncert og får en albue i hovedet fra en tilfældig koncertdeltager, og du får slået et par tænder løs, eller du snubler over en bardun og brækker håndleddet – så er det din ulykkesforsikring, der har din ryg.

Ulykkesforsikringen dækker ved pludselige hændelser og kan give erstatning ved varige mén eller ved behov for behandling i forbindelse med din ulykkesskade. En ulykke er i denne forbindelse en pludselig hændelse, som dækker personskade på dig.

Men! Det er altid den konkrete situation, forsikringsselskabet vurderer erstatningen ud fra. Vær opmærksom på, at du ikke er dækket, hvis du kommer til skade i selvforskyldt beruselse – det gælder både alkohol og narkotika.

7 gode råd inden du skal på festival

  • Undgå at have mange kontanter på dig
  • Lad dyre ure, smykker og lignede blive hjemme
  • Tag kun det mest nødvendige med
  • Tag dine værdigenstande med dig, når du forlader teltet
  • Hav dine værdigenstande tæt på kroppen fx i en pengekat eller inderlomme med lynlås
  • Lav en aftale med naboerne om at holde øje med hinandens telte
  • Sæt lås på dit telt.

Pas godt på dig selv – og på hinanden. En god festival starter med omtanke. Tjek dine forsikringer, og nyd musikken med ro i maven.

Så er det vist bare at sige rigtig god festival fra Gjensidige og Middelfart Sparekasse.

Quiz med og vind festivalbilletter

Svar på spørgsmålene herunder, så er du med i lodtrækningen om 1×2 partoutbilletter Jelling Musikfestival.

Vi trækker den heldige vinder fredag 25. april – vinderen får direkte besked pr. e-mail.

Få et gratis forsikringstjek
Saml dine forsikringer ét sted - og spar 10%
Læs mere Saml dine forsikringer ét sted - og spar 10%
Læs mere om Visa Cashback
Betal med Visa og optjen penge automatisk
Læs mere Betal med Visa og optjen penge automatisk
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os