Større tekst
- 100% +
Læs op

Det bedste image igen, igen, igen

3. februar 2022

For tredje år i træk kan vi glæde os over, at vi har det bedste image blandt ansatte i finanssektoren. Det kan vi, fordi finansmediet Finanswatch og analysebureauet Wilke har offentliggjort resultatet af undersøgelsen ”Medarbejderimage 2021”.

Det er den årlige undersøgelse, hvor medarbejdere i finanssektoren vurderer en lang række virksomheder som arbejdsplads. Mere end 2.500 medarbejdere i sektoren har deltaget i undersøgelsen.

Topper – og i fortsat fremgang

Det er som nævnt tredje år i træk, at vi topper undersøgelsen, og vi går endda pænt frem i den samlede vurdering – fra 80,9 til 82,2 på en skala fra 0 til 100.

Et hovedspørgsmål og otte underliggende udsagn

Ud over hovedudsagnet om det bedste image består undersøgelsen af otte underliggende udsagn:

  • Der er en god ledelse i virksomheden
  • I virksomheden er man med til at træffe vigtige beslutninger som medarbejder
  • Der er gode karrieremuligheder i virksomheden
  • Der er gode lønvilkår i virksomheden
  • I virksomheden er der gode personalefordele
  • Der er gode muligheder for efteruddannelse i virksomheden
  • Der er et stort fokus på kunderne og deres behov i virksomheden
  • Som ansat i virksomheden kan man være stolt af sit arbejde.

Ud af de otte underliggende udsagn scorer vi højest i fem kategorier: God ledelse, involvering, gode personalefordele, fokus på kunderne og deres behov, stolthed.

Det betyder det for dig

Umiddelbart kan du som kunde være ligeglad med, om vi har et godt image blandt de ansatte i sektoren. Sådan mener vi dog ikke helt, det hænger sammen. For vi er overbeviste om, at arbejdsglæde er vejen til god kundeservice, og bag det gode image ligger en anerkendelse af Middelfart Sparekasse som arbejdsplads.

At vi husker kunderne, ses også i udsagnet ”Der er stort fokus på kunderne og deres behov i virksomheden” – et af de fem underliggende udsagn, hvor vi vurderes højest blandt de 25 pengeinstitutter, der indgår i undersøgelsen.

Samtidig er vi også sikre på, at det gør det lettere for os at finde nye, dygtige kolleger, når vi har behov for det – og dygtige medarbejdere er altså et godt udgangspunkt for gode kundeoplevelser.

Se ledige stillinger
Vil du med på holdet?
Læs mere
Læs mere
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Læs mere
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os