De mest handlede aktier i oktober
Større tekst
- 100% +
Læs op

De mest handlede aktier i oktober

11. november 2024

Oktober 2024 var en travl måned for Middelfart Sparekasses kunder, der investerer på investeringsplatformen MS Investor. Vi har kigget nærmere på, hvilke aktier der har været mest populære at handle – og hvorfor de lige præcis har fanget interessen denne gang.

Listen med de mest handlede aktier i oktober 2024 blandt Middelfart Sparekasses kunder tog vi under armen og besøgte vores formue- og investeringsrådgiver Per Hunniche.

Se listen over de mest handlere aktier i oktober blandt vores kunder, og læs Pers kommentarer og generelle betragtninger til listen.

En form for tryghed

Per Hunniche studerer koncentreret listen.

– Hmmm …, hvad jeg umiddelbart tænker? Jamen, det er ikke overraskende, at danskere synes godt om danske aktier, der er en form for tryghed i dem. Derudover beskæftiger danske medier sig mest med danske aktier, så det er helt naturligt dem, danskerne bliver profileret mest for, forklarer Per Hunniche.

Listen, han kigger på, er med de mest handlede aktier i oktober 2024 målt på omsætning blandt Middelfart Sparekasses kunder.

– Novo Nordisk, Mærsk, DSV og Vestas er virksomheder, der på hvert sit område tilhører den markedsledende top på verdensplan, og det er i sig selv enestående for så lille et land som vores.

USA på andenpladsen

Listen er blottet for amerikanske eller andre udenlandske aktier, men som Per Hunniche siger, er USA det land, vi danskere først kigger mod efter Danmark.

– I USA er det blandt andet tech-industrien, der tiltrækker investorer – især virksomheder der arbejder med kunstig intelligens, fortæller formue- og investeringsrådgiveren, der oplever stor efterspørgsel fra kunderne i forhold til rådgivning om investeringer.

Middelfart Sparekasse har løsninger til alle, som han siger – og det handler ikke om, hvor mange penge der skal investeres.

– Månedsopsparing, hvor man overfører et beløb hver måned, kan for eksempel ske via vores Investeringskonto FRI, hvor man sparer op og investerer på samme tid. Beløbets størrelse er aldrig afgørende, og kunderne bestemmer naturligvis selv, som det gælder for alle vores produkter, deres risikovillighed, siger Per Hunniche.

Per Hunniche, formue- og investeringsrådgiver hos Middelfart Sparekasse, kommenterer på de mest handlede aktier blandt Middelfart Sparekasses kunder i oktober 2024.

Spredning er redning

Han fortæller, at de forskellige investeringsforeninger, Middelfart Sparekasse samarbejder med, følges tæt.

– Ud fra det udvælger vi de bedste, og dem der passer bedst til kunden.

Når en liste med aktier udarbejdes på baggrund af omsætning, giver det ikke små og mellemstore virksomheder i Danmark mange chancer for at blande sig, men det kan også være en god idé at kigge den vej som investor, mener Per Hunniche.

– Der er flere virksomheder i den kategori, der klarer sig rigtig fint, og generelt råder vi altid investorer til at sprede deres investeringer, siger han og tilføjer hurtigt:

– Jeg plejer at sige, at spredning er redning.

Tolerance for udsving samt tidshorisont er andre faktorer, der er centrale, når du investerer, påpeger han.

Mærker øget efterspørgsel

– Danske aktier er ikke mere sikre eller usikre end udenlandske aktier – alle investeringer er forbundet med en vis risiko – men mit generelle råd er, at spredning, is i maven samt tålmodighed som regel ender ud med det, vi kalder et fornuftigt og realistisk afkast – typisk mellem 5 og 10 procent, siger Per Hunniche, der henviser til MS Investor, der er Middelfart Sparekasses investeringsplatform.

– Her er det blandt andet muligt at hente inspiration og få nyheder, og det er faktisk muligt at blive klædt ganske fornuftigt på i forhold til at komme i gang med at investere, siger Per Hunniche, der sammen med sin kollegaer mærker en stigende interesse og efterspørgsel fra kunder, der ønsker at investere deres opsparinger.

– Det er blevet meget populært. Så jeg kan kun opfordre vores kunder til at tage fat i rådgiver for at få aftalt en løsning og et set up for deres opsparinger. Kontorenterne er på vej ned, og det kan derfor for de fleste være et godt valg at sætte opsparingen i arbejde via en af vores investeringsløsninger. Det er der rigtig mange, der gør.

Mest handlede virksomhedsaktier (målt på omsætning i okt. 2024).

Novo Nordisk B A/S

A.P. Møller – Mærsk B A/S

DSV A/S

Vestas Wind Systems A/S

GN Store Nord A/S

Matas A/S

NKT A/S

ALK-Abelló B A/S

Demant A/S

Danske Bank A/S

Læs mere
Ny inspiration til dine investeringer
Læs mere
Læs mere
Kom igang med at investere
Læs mere
Læs mere
Få styr på afkast og udbytte
Læs mere
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os