Større tekst
- 100% +
Læs op

Danske obligationer er tilbage - og de er attraktive

20. februar 2024

De senere år har danske obligationer tilbudt særdeles lave renter, enkelte af dem endda negative renter, men den tid er forbi.

Danske obligationer er igen blevet interessante.

Lave renter bærer skylden

Historisk set er det danske obligationsmarked stort med et godt ry, hvorfor mange udenlandske investorer også investerer i danske obligationer.

Der har dog været en årrække, hvor de danske obligationer nærmest var helt væk fra bordet, når folk ønskede at investere.

– Det skyldtes de markant lave renter, men sådan er det ikke længere. I dag er det muligt at placere sine midler i danske stats- og realkreditobligationer til en effektiv rente på mellem to og fem procent alt efter type og løbetid.

Per Hunniche, investeringsrådgiver i Middelfart Sparekasse

Noget vi kender

Sådan siger Per Hunniche, der er investeringsrådgiver hos Middelfart Sparekasse, og han glæder sig over at se, at der atter er masser af renter på danske obligationer.

– Det ligner efterhånden et marked, vi kender fra tidligere, og de danske obligationer trækker fine afkast til ejerne, siger Per Hunniche.

Hvis du leder efter en højere forrentning end den, du får på din bankkonto, men ikke ønsker at investere i aktier, så er danske obligationer et både glimrende og relevant alternativ, lyder det fra den erfarne investeringsrådgiver.

Mere end et højt renteniveau

– Min opfordring vil være, at man placerer sine midler i danske obligationer via en investeringsforening, for på den måde får du som kunde løbende pleje af midlerne, og du skal ikke tænke på geninvestering af renter og udtrukne obligationer, siger Per Hunniche, som opfordrer interesserede til at række ud til deres rådgiver, som både kan og vil hjælpe kunderne i retning af den rigtige beslutning for dem på baggrund af deres forskellige præferencer i forhold til løbetid og risikovillighed.

– Renteniveauet på danske obligationer er igen brugbare og attraktive, og derudover er tryghed, sikkerhed og høj kreditværdighed blandt andet forbundet med at sætte sine midler i danske obligationer, slår Per Hunniche og tilføjer:

– Det skal dog lige med, at vores foretrukne anbefaling vil være en kombination af obligationer og aktier, hvis midlerne skal investeres i flere år. Her vil fordelingen være afhængig af den specifikke kundes risikovillighed og forventet tidshorisont for investeringerne, og også her er det en god idé at række ud til rådgiver, som har kompetencerne til at hjælpe med at finde den rette løsning.

Bare sig til

Har du spørgsmål, eller vil du gerne have en snak med din rådgiver om dine investeringsmuligheder, er du velkommen til at kontakte os.

Book møde Ring mig op
Læs mere
MS Investor - investeringsunivers i din netbank og mobilbank
Læs mere
Læs mere
Se alle investeringsløsninger
Læs mere
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os