Middelfart Sparekasse i Hedensted giver gerne tilbage til en by og et område, der giver sparekassen så meget.
Større tekst
- 100% +
Læs op

Giver hellere end gerne tilbage til lokalområdet

7. januar 2026

Middelfart Sparekasse i Hedensted har netop fordelt 100.000 kroner til seks forskellige foreninger og initiativer. Pengene kommer fra Fællesskabspuljen, og donationerne er et supplement til de løbende sponsorater.

Et ekstra tiltag

Hvis der er noget, der kan bringe smilet frem hos Rune Petersen, er det fællesskaber og frivillighed.

Det har afdelingsdirektøren hos Middelfart Sparekasse i Hedensted netop hyldet ved at dele 100.000 kroner ud fra Fællesskabspuljen.

– Det er et ekstra tiltag udover vores løbende støtte og opbakning til lokalområdet, og det er jo altid en fornøjelse at overraske med en pengegave, siger Rune Petersen.

Vigtigt at anerkende

Han er glad for at være midt i et område med stor frivillighed.

– Vi er heldigvis beriget med mange foreninger og ildsjæle i Hedensted og omegn, men det er også vigtigt at anerkende det frivillige arbejde og fællesskaber, for ellers dør det langsomt ud, siger Rune Petersen.

Denne gang faldt valget på seks foreninger og initiativer, og der er lavet et grundigt forarbejde med indstillinger fra Middelfart Sparekasses garanter, inden lokale repræsentantskabsmedlemmer valgte de heldige modtagere.

Vil gøre en forskel

– I den fase kigger vi blandt andet på, om der er nye tiltag, og vi kigger selvfølgelig også på, hvem vi sponsorerer i forvejen, fortæller afdelingsdirektøren og tilføjer:

– Vi vurderer også, hvor en donation gør en betydende forskel – hvor behovet er størst – og vi har heldigvis mange gode emner at vælge imellem.

Han er sikker på, at donationerne betyder noget, at de gør en forskel, og han bliver vedvarende overrasket over, hvor mange muligheder og tilbud der findes lokalt.

– Vi giver med stor fornøjelse tilbage til en by og et område, der har givet, og stadig giver, os så meget på daglig basis, siger Rune Petersen.

Modtagere 2025

Dueholm Rideklub

Foreningen til støtte for fællesskaberne i Hedensted

Hedensted E-sport

HLLH

Lokalhistorisk forening for Gl. Hedensted Kommune

Ølsted Gospel Singers

 

Hårde tacklinger
En nichesport med store kvaliteter
Læs mere En nichesport med store kvaliteter
Økonomisk anerkendelse
Et skulderklap til fællesskaber
Læs mere Et skulderklap til fællesskaber
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os