Større tekst
- 100% +
Læs op

Fedt at lege julemand i november

13. december 2023

Danny Herløv Aagaard er forholdsvis glad for jul, og det blev ikke mindre, da afdelingsdirektøren hos Middelfart Sparekasse i Tørring fik lov til at lege julemand i november.

Det gjorde han nemlig for nylig, da han uddelte 100.000 kroner fra fællesskabspuljen i Tørring og omegn.

Støtte i kontant form

– Det var en dejlig følelse at lege julemand i november, og jeg synes, vi havde en fin stund, hvor jeg havde inviteret de otte modtagere af pengene ind i afdelingen, siger Danny Herløv Aagaard.

Modtagerne var glade for i kontant form at mærke Middelfart Sparekasses støtte til fællesskabet og lokalsamfundet – en opgave som altid har været prioriteret højt i Sparekassen.

Ikke en let opgave

Modtagerne af pengene blev udvalgt af lokale repræsentantskabsmedlemmer, og de var ikke på en let opgave, da der var mange fine og relevante indstillinger i Tørring.

I alt delte Middelfart Sparekasse 1,5 millioner kroner ud i sine 15 afdelinger, og også i Tørring blev initiativet modtaget med mange og brede smil.

– Vi forsøger så vidt muligt at ramme bredt i vores markedsområde, og det fokuserede vi også på denne gang, siger Danny Herløv Aagaard.

Modtagerne i Tørring

Petanque-klubben i Uldum

Juvelen på torvet

ROI

Kulturkrogen

Plejehjemmet Nedergården

Sindbjerg Sogn

Green Team

Spejderne Uldum

Til fælles bedste
Halvanden million kroner til fællesskabet
Læs mere
Book et møde
Vil du være kunde i Middelfart Sparekasse?
Læs mere
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os