Et bredt felt blandt nye modtagere
13. december 2023
Middelfart Sparekasse skabte for nylig glæde i Horsens og omegn.
Det skete, da afdelingsdirektør Peter Nygaard stod for uddelingen af i alt 100.000 kroner fra Fællesskabspuljen – et tiltag som supplerer den løbende opbakning til fællesskabet i lokalområdet.
En anerkendende hilsen
Der er dage på jobbet, hvor afdelingsdirektør Peter Nygaard smiler ekstra meget i Middelfart Sparekasses afdeling i Horsens.
Sådan en dag oplevede han forleden, da han delte penge ud til fællesskabet i lokalområdet.
I alt otte modtagere fik hver en check på 12.500 kroner i hånden med en venlig og anerkendende hilsen fra Middelfart Sparekasses Fællesskabspulje.
Anderledes denne gang
-Det var en stor fornøjelse at se glæden hos modtagerne, og denne gang forsøgte vi at ramme meget bredt, siger Peter Nygaard.
Ifølge afdelingsdirektøren faldt donationerne denne gang også til mindre foreninger og initiativer, hvilket var et bevidst valg.
– Ofte er det klassiske og store idrætsgrene som fodbold og håndbold, der kigges på, men denne gang var det anderledes.
Et godt fællesskab
Denne gang var der blandt andet penge til Horsens Bridgeklub, Gangsted Forsamlingshus samt Børnenes Kontor.
– Vi kiggede naturligvis også på, hvem der er givet til tidligere, så modtagerne ikke er de samme år efter år, og der var mange gode indstillinger, hvilket understreger, at fællesskabet har det rigtig godt i vores lokalområde, siger Peter Nygaard.
Modtagerne i Horsens
Bikeride.dk
Børnenes Kontor
Endelave Idrætsforening
FC Horsens Fodbold, pigeafdelingen
Gangsted Forsamlingshus
Horsens Bridgecenter
Horsens Sejlklub, ungdomsafdelingen
SS Skjold