Alle er velkomne

Fredag 15. nov 2024
Kl. 14:00 - 16:00

Middelfart Sparekasse, Dokk1, Niveau 3, Hack Kampmanns Plads 2 8000 Aarhus C

Større tekst
- 100% +
Læs op

Kom og sig tillykke til Lars

Lars inviterer til en uformel reception, hvor der serveres kaffe, kage, øl, vin og snacks til alle, der har lyst til at kigge forbi.

  • Fredag 15. november 2024 kl. 14-16
  • Middelfart Sparekasse, Dokk1, Niveau 3, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C.

Fodboldglad bankmand fylder 60 år

Den 30. november fylder Lars Reimer, afdelingsdirektør i Middelfart Sparekasse Aarhus, 60 år. Han har siden 2018 stået i spidsen for Aarhus-afdelingens positive udvikling. Afdelingen er vokset markant med både kunder og kolleger. Den positive udvikling i Aarhus-afdelingen tager han ikke æren for alene.

Lars er kendt som en stædig og forretningsorienteret mand, der holder meget af at arbejde med udvikling af mennesker. Han beskriver sig selv som værende i topform både privat og professionelt og ser frem til mange flere år i Sparekassen og på fodboldbanen.

Som passioneret fodboldfan bruger Lars sin fritid på at følge kampe både lokalt og i resten af Europa sammen med sine brødre og børn.

Alle er velkomne til at komme forbi og ønske Lars tillykke.

 

Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os