Hvem er Årets Klimaiværksætter 2025?
Middelfart Sparekasse inviterer til et inspirerende arrangement, hvor du bliver klogere på fremtidens grønne forretningsidéer. Tre spændende virksomheder pitcher deres bæredygtige ideer og kæmper om titlen som årets klimaiværksætter – og ikke mindst en præmie på 250.000 kr.
Hvem løber med præmien på 250.000 kroner?
Du får lov at se med, når de tre udvalgte virksomheder pitcher deres ideer foran et dommerpanel, som vurderer og udvælger “Årets Klimaiværksætter”. Dommerpanelet består af:
- Anders Morgenthaler – Klima-aktivist-iværksætter / Tegner / Filminstruktør
- Bendt Bendtsen – Forhenværende medlem af Europa-Parlamentet og Økonomi- og erhvervsminister
- Jette Rosenberg – Direktør Middelfart Sparekasse
- Line Kloster Pedersen – Visibuilt (Vinder Årets Klimaiværksætter 2023)
I Sparekassen ønsker vi at fremme grønt iværksætteri og den bæredygtige omstilling af samfundet. Som en del af Klimafolkemødet kårer vi derfor i samarbejde med Folkesparekassens Fond og foreningen Danske Iværksættere Årets Klimaiværksætter. Med kåringen følger en kontant præmie på 250.000 kroner.
Tid og sted
- Fredag 29. august 2025 kl. 13.00
- Blå Scene, Havnegade, 5500 Middelfart
Arrangementet er åbent for alle. Det er gratis at deltage, og du møder bare op i teltet.