Tirsdag 19. apr 2022
Kl. 19:00

Middelfart Sparekasse, Havnegade 21

Husk at hente en gratis billet
Større tekst
- 100% +
Læs op

Foredrag med ungdomsforsker Søren Østergaard og Talentspejderne

Hvad har de unge brug for, og hvad kan du bidrage med?

Kom til gratis foredrag med ungdomsforsker Søren Østergaard, og hør også om Talentspejderne og deres arbejde med at hjælpe unge videre i livet gennem frivillige mentorer.

Program

  • Velkomst ved Middelfart Sparekasse
  • Bettina Hoffmann – Pæd. adm. konsulent i Skole og Dagtilbud, Koordinator for Ungeindsatsen Fælles unge – Fælles ansvar
  • Talentspejderne – HR-konsulent Michael Lindgaard Hedemann fortæller om hans motivation og erfaring som frivillig mentor
  • Ungdomsforsker Søren Østergaard – Der sker hele tiden noget. Det gør der bare … inde i hovedet på Generation Alpha. 
  • Spørgsmål
  • Bliv hængende til en snak og kaffe og kage

Ungdomsforsker Søren Østergaard

Få Ungdomsforsker Søren Østergaards forklaring på, hvorfor det stadig er vigtigt, at vi voksne er nysgerrige på de unge og deres liv.

“Med afsæt i en den nyeste forskning er ambitionen, at vi sammen kommer ind hovedet på en generation af piger og drenge, der på en del områder vokser op under helt anderledes rammevilkår end de voksne, som de møder i deres hverdag – forældre, lærere, fodboldtrænere, kommende arbejdsgivere m.v.”

Om Talentspejderne

Talentspejderne er en frivillig, upolitisk og ikke religiøs humanitær organisation, der støtter unge skoleelever mellem 12-15 år. Talentspejderne består af et landsdækkende korps af dedikerede frivillige mentorer. De hjælper de unge videre i livet, ved at styrke den unges selvtillid og /selvværd, så de får en tro på egne evner og mod på uddannelse og job.

Du kan gøre en forskel i dit lokalområde. Talentspejdernes mentorprogram har en stærk tro på, at alle børn og unge har evner og talenter. For at kunne udfolde sine evner og talenter kræver det støtte og anerkendelse af en dygtig mentor, der kan fungere som rollemodel. Talentspejderne har en partnerskabsaftale med Middelfart Kommune. De står for at udvælge de unge der kommer i talentforløb.

Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os