Foredrag: Kunstig intelligens, flokdyr og netværk
Middelfart Sparekasse og Middelfart Erhvervscenter inviterer til en spændende aften med fremtidsanalytiker Christiane Vejlø og psykolog Henrik Tingleff. Kom og bliv klogere på menneskets rolle i en fremtid domineret af robotter? Og hvorfor er det så svært for mennesker, at træffe de kloge beslutninger?
Program
- Velkomst – Middelfart Sparekasse
- Christiane Vejlø – Om kunstig intelligens og mennesker
- Pause
- Henrik Tingleff – Når flokdyret fejler
- Tapas og vin
- Tak for i aften
Spisning og netværk
Efter Christianes og Henriks indlæg vil der være rig mulighed for at møde de andre deltagere og udvide dit netværk.
Christiane Vejlø – Om kunstig intelligens og mennesker
Mød Christiane Vejlø, én af Danmarks stærkeste profiler på forholdet mellem mennesker og teknologi.
Mens teknologien udvikler sig med stadig større hast, så presser et vigtigt spørgsmål sig på. Hvad bliver menneskets rolle i en fremtid domineret af maskiner? Hvad betyder det, at maskinerne er begyndt at tale og skrive og skabe som os? Taber vi vores jobs til automatiseringen? Bliver vores læge, lærer og kærester erstattet af robotter? Vil nogen overhovedet gide at lave kunst? Det er valide spørgsmål, og Christiane Vejlø giver et bud på hvilke unikke menneskelige kvaliteter, som måske kan sikre vores art en plads i fremtiden.
Henrik Tingleff – Når flokdyret fejler
Hvorfor bliver vi kloge mennesker bliver ved med at gøre så mange ukloge ting? Når vi nu f.eks. udmærket godt ved, at den grønne omstilling og klimaforandringer er en nødvendighed, hvorfor bliver vi så alligevel ved med at hænge fast i gamle vaner osv? Hvorfor giver vi ofte andre skylden, når vi selv fejler? Det burde være så nemt, når nu vi mennesker er så kloge. Problemet er bare, at vi også er flokdyr. Og flokdyr fejler!
Tilmeld dig nu
Vi har 120 pladser, så tilmeld dig allerede nu.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til en aften fyldt med indsigt, inspiration og gode samtaler.