Gratis morgenmøde

Onsdag 25. jan 2023
Kl. 08:00 - 10:00

Middelfart Sparekasse, Middelfart, Havnegade, Middelfart, Danmark

Større tekst
- 100% +
Læs op

Bliv klogere på klimaledelse

Hvad er klimahandling og klimaregnskaber, og hvordan arbejder man med det i praksis?

Det kan du blive klogere på, når vi inviterer til morgenmøde i samarbejde med Sustainable Business Solutions, som står bag klimakurser.dk.

På to timer får du en koncentreret introduktion til de klimaudfordringer, som ledere nu og i fremtiden er nødt til at forholde sig til for at kunne navigere i et marked, hvor myndigheder, leverandører og kunder stiller stadig flere klimakrav til virksomhederne.

Hvad betyder klimaudfordringerne for din virksomhed?

For nogle virksomheder handler det om at leve op til lovgivningen. For andre handler det om fortsat at være attraktiv over for kunderne. Og for alle virksomheder rummer den grønne omstilling forretningsmuligheder og -risici. Klimahandling er for alle, og klimaledelse er vigtig for alle virksomhedsejere. Hvis forretningen skal være levedygtig på langt sigt, skal du kunne leve op til de krav og forventninger, som lovgivere, kunder, interesseorganisationer og mange andre har til alle virksomheder – store som små.

Det kommer vi omkring

• Strategisk klimaledelse og krav i fremtiden
• Din rolle som leder af klimaindsatsen
• Introduktion til Greenhouse Gas Protocol
• Forretningsmæssig implementering af klimaregnskab og klimahandlinger

Ham møder du

Thue Birk Svenningsen er stifter og indehaver af Sustainable Business Solutions. Thue har arbejdet med bæredygtighed i mange år, både som i ansat i forskellige virksomheder og som konsulent. Han har et indgående kendskab til lovgivningen på klimaområdet og de forventninger og krav, der stilles nu – og ikke mindst det, der venter i de kommende år.

Tilmeld dig her

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. Alle skal tilmeldes enkeltvis.

Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os