10 år i Aarhus – Kom og fejr dagen med os!
Det er 10 år siden, at Middelfart Sparekasse første gang slog dørene op i Aarhus.
Det vil vi gerne fejre, og derfor inviterer vi til åbent hus
- Fredag 22. september 2023 kl. 14-17
- Middelfart Sparekasse, Dokk1, 8000 Aarhus C
Fra 10 til 36 ansatte på 10 år
Middelfart Sparekasse åbnede i 2013 i Rosensgade, men 8 år og tre ombygninger senere blev pladsen for trang. Vi var nemlig vokset fra 10 til 36 ansatte.
Derfor rykkede vi i marts 2022 til Dokk1 på havnen i Aarhus, hvor vi har dobbelt så meget plads og langt bedre faciliteter.
Skal din forening have 10.000 kroner?
En fødselsdag er forbundet med gaver. Det skal vores 10 års fødselsdag i Aarhus også være. Derfor giver vi 3 x 10.000 kroner til lokale foreninger og velgørende formål.
Fristen for at indstille en modtager er udløbet.
Nej tak til gaver – men ja tak til en donation
Det hænder, at folk tager gaver med til fødselsdage. Det behøver du ikke. Men hvis du alligevel vil gøre noget, så send hellere en donation til Hjerneskadeforeningen, Aarhus Østjylland. Foreningen rådgiver og skaber netværk for folk med hjerneskade og deres pårørende.
Du kan sende dit bidrag til MobilePay 249408 – Skriv gerne Middelfart Sparekasse i kommentarfeltet.