Tonax og Middelfart Sparekasse deler mange værdier, og samarbejdet står på en bund af gensidig respekt, tillid og forståelse.
Større tekst
- 100% +
Læs op

Lyden af et godt samarbejde

2. juni 2025

Værdierne hos Tonax rimer godt på værdierne hos Middelfart Sparekasse. Skanderborg-virksomheden er blandt andet kendt for sine innovative produkter, der kun gør gode ting for lyd- og lyttemiljøer.

Stor passion hos medejer

Hun har været med, siden Tonax havde domicil i en velfungerende men ydmyg barak.

I dag har virksomheden, der både arbejder med høreteknik og akustik, base i en moderne og indbydende industribygning i Skanderborg, og Malene Gram er både medejer samt direktør for 18 medarbejdere.

Hun beskriver Tonax som en virksomhed, der har en passion for lyd og lyttemiljøer, og hvis man vil vide, hvordan passion mærkes og ser ud i virkeligheden, behøver man kun være i selskab med Malene Gram i ganske få minutter.

– Vores styrke er, at vi både arbejder med høreteknik og akustik. Vi hjælper mennesker med lydudfordringer af enhver art, men samtidig er vi stærke på akustikregulering, hvor vi har udviklet nogle meget spændende løsninger, forklarer hun.

Står for en revolution

Det sidste skriver de gerne under på hos Hotel Nyborg Strand, der er én af flere kunder, der nyder godt af Acourise i receptions- og kontorområdet.

Acourise er en ny, innovativ og akustisk glasvæg udviklet af Tonax, og effekten af den har overgået alle forventninger, har Kenneth Temberg, der er driftschef hos Hotel Nyborg Strand, udtalt efter mødet med Tonax.

– Med Acourise forsøger vi at revolutionere lydmiljøet, så medarbejdere får mere ro til arbejdsopgaverne. Akustikken i glaskontorer er et stort problem på grund af de hårde glasoverflader, men det har vi løst med opfindelsen af Acourise. fortæller Malene Gram.

Nedenfor kan du se en video fra Hotel Nyborg Strand, hvor samarbejdet med Tonax beskrives.

Er noget særligt på markedet

Hun er ikke ekspert som de mange, tekniske kollegaer, hun har, men hun forklarer begejstret, at Tonax står med et unikt produkt.

– Man har aldrig før set en glasvæg, der decideret skaber en fantastisk akustik i rummet. Lydbølgerne bliver slået skråt væk og absorberet på samme tid.

Det er dét, der gør Acourise til noget særligt på markedet.

Og så er den lavet som et byggesystem, der kan tages ned og flyttes til en ny lokation, og hvor man endda kan genbruge de eksisterende glaspartier på kontorerne.

Genbrug og genanvendelighed er derfor også højt på agendaen, når Malene Gram udfolder sig om den opfindelse, hun tror på vil komme til at revolutionere lydmiljøet i kontormiljøer.

Tonax og Middelfart Sparekasse deler mange værdier, og samarbejdet står på en bund af gensidig respekt, tillid og forståelse.

Skal være et fedt sted at være

Malene Gram har en arbejdsmæssig fortid i flere store virksomheder og kommuner, og da hun fik muligheden for at komme med i ejerskabet hos Tonax, vidste hun reelt set ikke, hvad hun gik ind til.

– Men det har været skidesjovt, og det er det fortsat. Vi vokser organisk sammen som hold, og det vigtigste for mig som direktør er, at Tonax er et fedt sted at være for medarbejderne, fortæller Malene Gram, der glæder sig over, at virksomheden de seneste mange år har vundet mange udbud.

– Vi har en meget flad struktur, og det bidrager til et godt arbejdsmiljø. Vi står i dag på et godt fundament med dygtige og kompetente medarbejdere samt stærke produkter.

Nærvær fra første dag

Noget, Malene Gram også sætter stor pris på, er samarbejdet med Middelfart Sparekasse i Silkeborg, og det skyldes ikke mindst det nærvær, hun og den øvrige ledelse mærkede fra første dag.

– Vi fornemmer, at de interesserer sig for det, vi laver, og de forsøger altid at hjælpe os. Middelfart Sparekasse vil os, interesserer sig for os, og så er der ikke langt til toppen hos dem, hvis der skal træffes store beslutninger, siger Malene Gram.

På flere måder deler de to virksomheder værdier, hvilket medvirker til, at samarbejdet fungerer på den måde, som Malene Gram beskriver.

– Vi sætter ydermere pris på at have en proaktiv samarbejdspartner, når det handler om økonomi. Vi vil gerne vide, hvis der er noget vi kan eller skal gøre bedre eller smartere.

Tonax

Hvor: Skanderborg

Stiftet: 2000

Ejerforhold: Malene Gram (direktør), Anja Krag Svennesen (økonomichef) og Kim Charles Nielsen (bestyrelsesformand)

Antal ansatte: 19

Se mere: https://tonax.dk/

Kunderne

Porteføljen hos Tonax er stor og bred – blandt kunderne er blandt andre Undervisningsministeriet, herunder de frie grundskoler samt alle typer af ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.

Derudover er mange af landets kommuner faste kunder hos Tonax.

Virksomheden har et stort forhandlernetværk, som de sælger akustikprodukter og professionelle høretekniske lydprodukter igennem.

Derfor kan man finde Tonax´ lydprodukter i rigtig mange af landets plejecentre, kirker, konferencecentre, koncertsale og teatre – også i Det Kongelige Teater og på Christiansborg.

Erhverv
Han har stadig ild i øjnene
Læs mere Han har stadig ild i øjnene
Erhverv
Iværksætter hylder samarbejdet
Læs mere Iværksætter hylder samarbejdet
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os