Større tekst
- 100% +
Læs op

Bolig

Vejret bliver vildere - er din bolig klar?

29. oktober 2024

Klimaet ændrer sig, og det påvirker også din bolig. Ændrede vejrforhold gør, at vi skal se på boligen med nye øjne og sørge for, at den er beskyttet mod den største trussel: Indtrængende vand. 

En fyldt regnmåler er ikke længere usædvanligt på en sommerdag. Vi har gennem de seneste år oplevet større regnmængder og kraftige regnskyl, der har givet mange boligejere problemer med vand, der trænger ind gennem kælderdøre og op gennem kloakker.

Vandet kommer både fra oven og neden

2023 blev det hidtil vådeste år, siden man begyndte at foretage systematiske vejrmålinger, og meget tyder på, at vi også fremover skal forholde os til store nedbørsmængder. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) vurderer desuden, at risikoen for oversvømmelser på grund af stigende grundvand sandsynligvis kun bliver større i fremtiden som resultat af klimaforandringerne.

Vandet, der trænger ind i boligen, kan komme tre steder fra: Fra oven som regnvand, der siver ind i boligen, fra neden, hvor vandet stiger op gennem kloakkerne, eller fra oversvømmelser. Det kan være en lokal å, der går over sine bredder og oversvømmer hele boligkvarterer, som vi fx har set i Køge. Når der kommer meget regn, får det også grundvandet til at stå højt, og det giver yderligere risiko for oversvømmelser i lavtliggende områder.

Energi- og klimatjek

Vær på forkant med vandkanten

Som boligejer kan det betale sig at være på forkant. Måske har du allerede oplevet, at vandet er trængt ind, og så ved du, hvor den største udfordring er nu og her.

Det kan også være, at du har observeret, at der kommer søer på græsplænen eller på villavejen, når det regner kraftigt, og så gælder det om at sikre sig, at vandkanten ikke rykker så tæt på huset, at det giver problemer.

Du skal kunne forudse vandets veje ind i huset, men også kunne se din boligs svagheder: Er fundamentet gammelt og revnet, er der større risiko for, at vandet kan trænge ind. Det samme gør sig gældende, hvis tag, nedløbsrør eller kloaksystem er gammelt og trænger til udskiftning.

Hvad kan du selv gøre?

Det bedste og vigtigste, du selv kan gøre for dit hus, er at rense dine tagrender og nedløbsrør, så du får ledt vandet væk fra husmuren. Du bør også være opmærksom på at afløb og kloakriste er fri for blade og skidt, så vandet kan løbe væk uhindret. 

Vil du have din bolig tjekket af en professionel, kan du få lavet et Klimatjek. Her får du en vurdering af boligens svagheder og risici for indtrængende vand samt forskellige løsningsmuligheder. Du får en grundig gennemgang af din bolig og en udførlig rapport med forslag til forbedringer, der vil sikre din bolig langt ind i fremtiden.

Ekspertvejledning til klima, energi og vedligeholdelse
Få et Klimatjek
Læs mere
Fremtidssikring af din bolig til en attraktiv rente
Få et Klimalån
Læs mere
Spar på energien med billig finansiering
Få et Energilån
Læs mere
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os