Bolig
Spar energi med tilskud
12. september 2022
Bygningspuljen åbner onsdag den 14. september 2022 kl. 10 for nye ansøgninger.
Bygningspuljen giver tilskud til energibesparende boligforbedringer – for eksempel isolering og udskiftning af oliefyr eller naturgasfyr.
Kan du søge tilskud?
Der er forskellige krav din bolig skal leve op til for at du kan søge tilskud:
- Du kan søge tilskud til både huse og lejligheder, så længe det er helårsboliger
- Hvis du vil søge tilskud til andet end varmepumpe, skal dit hus have energimærke E, F eller G
- Du kan først begynde det energiforbedrende arbejde på din bolig, når du har fået tilsagn. Du kan med andre ord ikke få tilskud, hvis du allerede har accepteret et tilbud om energirenovering.
Vær klar, når puljen åbner
Det kan være en god idé at være at godt forberedt til når puljen åbner, og du skal også være opmærksom på, at der kan være en lang svartid på din ansøgning.
Du må først begynde dit projekt efter der er givet tilsagn om tilskud, og derfor kan du blive markant forsinket. Kort sagt, der er fordele og ulemper ved at søge puljen.
Hvis du ikke får tilskud fra Bygningspuljen til dit energiprojekt, så husk på at det ofte kan være fornuftigt at gennemføre din energirenovering alligevel.